Woooooow!

Hvordan får man pakket mest mulig action ind på 24 timer? Man tager til Sydafrika...

Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte? Jeg har aldrig før fået så mange indtryk på 24 timer, og jeg kommer nok heller aldrig til det igen. Men lad os da starte med begyndelsen...

Efter at være blevet fodret af med stil, med det store frokostbord hjemme hos forældrene, kørte de mig i lufthavnen. Det var dejligt at kunne udnytte at jeg skulle flyve sent, og så sagt ordentlig farvel til dem. Lufthavnen; så var jeg på vej - roen bredte sig med det samme. Nu skete det. jeg fik suget lidt lufthavnsstemning til mig...hvilket inkluderede de obligatoriske virkelig fulde svenskere i sportsbaren, hektiske forretningsfolk og forventningsfulde eventyrere. Jeg hørte jo selv til sidste kategori. Ombord på flyet løb jeg tilfældigvis på en gammel studiekammerat - også på vej på eventyr, dog ikke samme kontinent som mig. Elsker at verden er så lille et sted, og jeg elsker tilfældigheder! 

Vel ankommet i London, mødtes jeg med Stephen og så gik turen ellers mod Sydafrika. Efter at have rejst små 10.000 km landede jeg endelig i Johannesburg. Herfra skulle vi  videre med fly til Hoedspruit - den nærmste store by i forhold til Timbavati Reservatet. Det skulle så ske i verdens mindste propelfly..men så har man da prøvet det med. Da vi lettede fra Johannesburg og jeg så landskabet under mig, blev jeg en lille smule skuffet....fladt og knastørt land strakte sig så langt øjet rakte. Jeg nåede lige at tænke "er det det?", da vi så fløj ud over en kløft, og BANG, så udfoldede den afrikanske natur sig under mig på den mest forunderlige magiske måde - sletter afløst af smukt svungne bjerge, dale, kløfter og floder. Jeg stoppede næsten med at trække vejret, og sad klistret til ruden resten af turen. Mens jeg havde virkelig svært ved at forstå at der dernede et eller andet sted løb elefanter, løver og andre fantastiske ting rundt. Da vi landede i Hoedspruit en time senere lærte jeg 2 ting; 1) Hoedspruit Lufthavn er om muligt verdens mindste lufthavn og 2) at i Afrika er tingene bare mere autentiske - der sad bavianer langs landingsbanen. Total upåvirkede af flytrafikken.

For at alle lige er med på hvordan jeg er kommet herned, vil jeg lige illustrerer med et lille kort. Jeg anbefaler at man nynner Indiana Jones-temaet mens man nærstuderer rejseruten, det giver en mere autentisk oplevelse:

Holly (min nye medsammensvorne) hentede os i lufthavnen i den trofaste Defender, og så gik turen ellers mod Makanyi. Der gik ikke mere end et par minutter, så havde jeg set min første giraf. Så sad jeg ellers der den næste time, storsvedende på bagsædet (ja, det er ret varmt hernede), og prøvede at koble min hjerne til det jeg så...meget meget uvirkeligt. Det hjalp så ikke med koblingen, da vi lige før vi kører ind på lodgen falder over 2 løvinder med 12(!!!!) unger der spiser en friskdræbt gnu. Jeg flåede kameraet op af tasken og knipsede løs, mens jeg havde svært ved at tro på hvad jeg så:

Holly sagde at det var SÅ vildt at jeg havde set løver på min allerførste dag - hun har været hernede i 1½ måned og kun set løver 3 gange. Jeg sad og var helt paf, da vi kørte ind på lodgen, velvidende at min mor ville slette mig fra testamentet i det øjeblik billederne ramte min blog, for nu havde jeg set løver før hende...efter at have været på afrikansk jord i et par timer. Nåh, Makanyi er i sandhed et lille idyllerisk åndehul. Beliggende i det private Timbavati Reservat, er lodgen privatejet og derfor helt afskåret fra offentligheden. Den har ikke en gang en hjemmeside. Jeg må ud at få taget lidt billeder at det hele i morgen, så I lige kan fornemme stemningen. Især af Stephens værelse....for sjældent har jeg da set noget så overdrevet fedt før. Ikke at mit værelse lader noget tilbage at ønske, eget kæmpe soveværelse, eget badeværelse, delt slyngel/TV stue oppe på repos'en og delt køkken.

Solen går ned klokken 18 hernede, så 1½ time inden solnedgang kørte vi ud i reservatet på game watch (= se efter dyr) og for at se solnedgang. Vi sad og jokede lidt med at det ville være ret blæret hvis jeg fik set The Big Five på min allerførste dag (The Big Five er hovedattraktionerne på safarier: løve, elefant, vandbøffel, næsehorn og leopard), da de her pludselig dukkede op:

De var lige ved siden af os, og en ung hanelefant var MEGET nysgerrig efter at se lidt nærmere på os:

Efter det her billede var taget, valgte jeg faktisk at lægge kameraet fra mig og bare være i oplevelsen, for det var meget-meget specielt og meget fantastisk. Han kom helt hen til bilen og hang ud med os i 10-15 minutter...nysgerrig og undersøgende, mens solen gik ned bag ham. Vi fik også et enkelt trut med på vejen. Så kan Zoo altså godt pakke sammen!

Vi kørte hjem, da vi var inviteret på middag oppe i hovedhuset...men vi nåede aldrig derop, for vi blev ringet op om at der var blevet spottet 2 hanløver inde i reservatet, og så gik det over stok og sten for at finde dem inden de forsvandt igen. I buldermørke. Så jeg blev udstyret med en spot bagerst i den åbne jeep. Vi fandt dem nede ved et vandhul, hvor de i ro og mag drak vand og luskede af, fuldstændig upåvirkede af os. Wow, hvor vildt var det lige (og nu bliver jeg helt sikkert skrevet ud af testamentet)?!? 2 af de Big Five på allerførste dag i bushen, det var helt overvældende....indtil vi kørte rundt om næste hjørne, og voila: 2 styks næsehorn! Dvs 3 Big Five på et par timer...

Hjemme igen kom vi så endelig op til hovedhuset hvor vi skulle spise hos Dave og Yvonne. Dave er manager af stedet herude. Men når man spiser på Makanyi, så spiser man altså med stil - lækker hjemmelavet mad, serveret i husets "boma" (en slags rundt, udendørs indelukke med en stor bålplads i midten). Jeg var fuldstændig uforberedt på hvad der ventede mig, så jeg havde ikke kameraet med...men der skal nok blive mulighed for billeder ved en anden lejlighed, det er jeg helt sikker på (...og Holly siger at de meget tit inviterer på middag deroppe). Sjældent har jeg oplevet noget så stemningsfuldt - at sidde der rundt om bålet og nyde dejlig mad, med virkelig åbne og gæstfri mennesker, under en kulsort, stjernebesat himmel, mens bushens lyde omgiver én....wow, altså!

Total stopmæt af både mad og indtryk vaklede jeg op til mit værelse, hvor jeg nu sidder og skriver dette indlæg...mens løverne brøler lige uden for det elektriske hegn der omgiver lodgen. Magisk! Det er det eneste ord jeg kan finde på, der bedst muligt beskriver stedet og det jeg har oplevet i dag. Jeg føler mig helt enormt priviligeret over at sidde her lige nu. Det er uvirkeligt. Det er også uvirkeligt at jeg skal være her i ½ år...men det hele skal nok lige have et par dage til at sætte sig, før det går op for mig hvad jeg egentlig har gang i hernede...

Planen for i morgen er lidt usikker...måske skal vi på roadtrip til Mankwe Reservatet, måske ikke. Skal vi afsted, er det med 2 overnatninger og dermed ingen blog i 2 dage. Tilgengæld ville jeg nok have en del at berette når jeg kommer hjem igen...men det vil jeg jo nok have alligevel. 

Kan I hygge så længe :-)


Woooooow!
Fact: I have never in my life had that many impressions in 24 hours...man! If you need action-packed, go to South Africa!
Met up with Stephen in Heathrow and then we were off to Johannesburg and after somewhat 10.000 km later we arrived in South Africa. From Jo-burg we needed to take the worlds smallest plane to Hoedspruit, the nearest larger town to Makanyi. I had the window seat and sat glued to the window for the entire flight. Leaving Jo-burg I couldn't help but feel slightly dissapointed; dry and completely flat land as far as the eye could see. I was just about to think "that's it?" when we flew over a canyon and BANG, the exquisite African nature appeared...mountains, rivers, plains. Amazingness! Landing in Hoedspruit I learned two things: 1) Hoedspruit Aiport might very likely be the smallest airport in the world and 2) things are just more authentic in Sout Africa - baboons where sitting right next to the landing strip. I have added a map (see map above) to clarify my route of travel - I recommend that you hum the Indiana Jones theme while studying the map.
Holly picked us up at the airport in the old faithful Defender and then we had an hour drive back to the lodge. Within the first 5 minutes I saw my first giraffe! Arriving at the lodge we literally stumbled upon two lionesses with a huge amount of cubs - awesomeness defined (see lion pics above)! Couldn't believe what I was seeing...and on my very first day in the bush! We had a few hours to settle in at the lodge and then we went for a game drive just before sunset. We were joking that I would be cool if I got to see The Big Five on my first day, when a group of elephants suddenly appeared (see elephant pics above) This young bull came all the way up to the truck....curious and exploring. He was showing of with a branch and hung out with us for quite some time. I was speechless. SO intense. I will never be able to visit a Zoo again...ever!
We had just made it back to the lodge and where on the way up to Dave and Yvonne to have dinner, when we got a call the two male lions had been spotted up by Stevens dam. Off we went. It was pitch black at this time, and I was in the back of the open jeep with a spotlight. We found them and it was an amazing sight. Wow! What a first day in the bush! two of The Big Five on my very first day....that's until we turned a corner and found two rhinos = three Big Five in one day. We ended the day having dinner in Dave and Yvonnes boma, bonfire and all. I was totally stuffed with impressions when I finally went to bed...