...blive headhunted til en drømmestilling i Sydafrika OG starte min allerførste blog - jeg tumler stadig med hvilken af de to ting der var mindst sandsynlig?
Uanset hvad, så har jeg stadig ikke rigtig forstået at jeg skal afsted i et helt halvt år. MIG?!? Seriøst? Men det er selvfølgelig også svært at forholde sig til, når man sidder i sin vindueskarm med en friskbrygget latte og kigger ud på det såkaldte danske sommervejr, mens man overvejer om man skal have vanter på på den snarligt forestående cykeltur eller ej...selvfølgelig sammenlagt med at jeg aldrig før har sat fod på det afrikanske kontinent. Men hey, én gang skal jo være den første. What would Karen Blixen do? ...jeg tror det skal være mit motto for den her tur!
Det hjælper naturligvis heller ikke at jeg ikke ved særlig meget om hvad jeg skal dernede. Jo altså, jeg ved at jeg skal indsamle blod- og vævsprøver fra sjakaler til Stephen's (min arbejdsgiver) PhD projekt, og at jeg skal være involveret i Timbavati Leopard Project, hvor vi skal bruge kamerafælder til at identificere de forskellige individer i området. Jeg ved også at jeg skal bo på Makanyi Lodge, at den nærmeste by hedder Acornhoek, og at min kommende medsammensvorne hedder Holly og er en engelsk studerende. Men det er sådan cirka også det...?
Med 10 dage til afrejse er de praktiske forberedelser så småt begyndt at hobe sig op; igår kom jeg fx hjem fra lægen med (endnu) en øm skulder, og en stak recepter der får en Ken Follett roman til at ligne en oplysnings-pjece om opsætningen af ny flagstang på det lokale indkøbstorv. - Jeg bliver uden tvivl apotekets bedste kunde i år. Mon de sender et julekort og en æske god chokolade?
Jeg skal også så småt begynde at tænke over hvad jeg skal pakke. Det er tidligt forår dernede nu, med den følgende vejrudsigt for de næste par dage:
(Ja, den vejrudsigt har primært til formål at gnide salt i såret på vinterdepressions-ramte danskere sidst i august måned). Jeg skal vist pakke som hvis jeg skal til Colorado (endelig noget man kan forholde sig til!): lidt af hvert, da det kan være koldt om natten og rasende varmt om dagen. Fik jeg i øvrigt nævnt at der er pool på lodgen...?
Nåh, nu tror jeg så at jeg vil bruge de sidste 10 dage på at fortrænge at jeg skal undvære alle de fantastiske mennesker jeg har i mit liv i rigtig lang tid, og bare nyde dem og den sidste rest af den danske wannabe-sommer i fulde drag....så tager jeg stilling til afsavnet senere! Jeg håber at selvsamme fantastiske mennesker vil få glæde af bloggen, hvori det er min hensigt at berette om mit Sydafrikanske eventyr, generøst krydret med lækre billeder (husk kamera, husk kamera), og uden tvivl (når man kender mig) diverse nær-katastrofe oplevelser med et ikke helt ubetydeligt humoristisk element....
Vi ses herinde :-)
What would Karen Blixen do?
So the most unlikely thing happened; I got recruited for this awesome job in South Africa. Me?!? For six months...really? Right now it's kinda hard to relate to...given the total lack of danish summer plus the fact that I have never set foot on African ground before. What would Karen Blixen do? I think that should be the motto for this journey.
I actually don't know a whole lot about what I am actually doing once I get down there. Well, I know that I have to collect blood and tissue samples from black-backed jackals (for Stephen's, my now employer, PhD project). I also know that I am going to be invovled in Timbavati Leopard Project, which includes working with camera traps. I know my new home is called Makanyi Lodgde, that the nearest town is Aornhoek and that my new partner in crime is named Holly. But that's about it.
With 10 days to departure I need to get a lot of pratical stuff into place. I need to get my shots and go buy out the pharmacy - I'm going to be the best paying customer this year for sure! I need to start considering what to pack as well. It's early spring down there, and with a wetaher forecast like that I guess I just need to pack a bikini and sun screen. Oh, did I mention that there's a pool at the lodge?
Now I am going to enjoy the last few days in Denmark with the people that matters the most to me. Make the best of it and not think about how much I am going to miss them...I will deal with that once airborne. I hope you will enjoy this blog - I can guarantee obscene amounts of photos and very likely near-disaster stories with a significant element of humour. See ya on the blog!
