Camera trap surprise og andre herligheder...

Livet går sin vante gang herude i bushen...vi er "velsignet" med en hedebølge for tiden. Så vil nogen måske spørger hvor varmt det er. Jo, det er så varmt, at folk der er født og opvokset hernede kigger vantro på én (selvom jeg ser knap så skandinavisk ud mere...har jeg i øvrigt nogensinde gjort det?) og siger: Jeg kan ikke holde den her varme ud, hvordan i alverden håndterer DU den?!?? Svaret på det spørgsmål er: I poolen i min kæmpe badering...

Hedebølge = pool, så i sidste weekend rensede vi og fyldte Stevens pool op. Det havde vi meget sjov ud af..især Holly og Steven:

Men...vi skal jo arbejde i denne hede, og som sædvanligt er underholdningsværdien altid stor. Varmen gør at mange dyr søger skygge i vores kamera fælder, så vi har udviklet et nyt koncept, når vi tjekker dem: Camera Trap Surprise - you never know what you're gonna get! Som i et hvert andet lotteri er der både nittelod (myrer, tæger, karkelakker og edderkopper i alverdens størrelser) og gevinstlod (gekkoer, firben og frøer). Kunsten er at åbne kamerafælden med yderste forsigtigthed, meget stille tippe kameraet ud af stålkassen, og så se om man kan se a) noget uhyrligt eller b) noget herligt. Ser man a) sker der oftest det at man lader kameraet falde, mens man løber skrigende væk. Ser man b) efterfølges det ofte med et "Naaaaiiiiiii!" hvorefter der ivrigt, og halvråbende, rapporteres til den anden (som sidder et par meter væk og tjekker den anden kamerafælde) hvilken skat man har i sin kamerafælde. 

I denne uge fik Holly a) og jeg fik b). På forunderlig vis bor der stadig en kolonorm stor wolf spider i en af vores fælder - han har været der i 8 uger nu, og virker ret skråsikker på at kamerafælden er HANS ejendom. Holly havde fornøjelsen af ham i denne uge. Jeg fik den sejeste lille træfrø i en af mine kamerafælder - da jeg tog kameraet ud af kassen, blev han siddende på kameraet og kiggede på mig...eftertænksomt og vurderende. Og valgte så at hoppe op på min arm og kravle rundt. Jeg grinede højt og længe, for det kildede helt vildt....og tænkte at det er en praktisk ting at edderkopperne ikke gør det samme...!

Som altid ser vi mange herlige ting, når vi kører rundt herude - I får lige et par stemningsbilleder, inklusiv nogen fra en fantastisk "sun downer" midt i en løveflok:

Tre-hovedet vandbøffel!

Hvor mange oxpeckers er der på giraffen?

Måne opgang over Timbavati...

Vi har været på endnu et par leopard stake outs, dog uden held. Jeg begynder at spekulerer over om jeg overhovedet får set en leopard hernede...hvis ikke jeg gør vil det jo være tommetykt ironisk, da jeg arbejder på et leopard projekt. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om at de har set mig....og det mange gange, men hvis de ikke vil ses, så er det sådan det bliver!

Så har vi også budt 2 nye sæsoner velkommen hernede; dyrebaby sæsonen og skildpaddesæsonen. Førstnævnte er næsten ikke til at holde ud....impala lam, vortesvinsgrislinger, zebraføl og gnukalve...OVER ALT! Og man skal virkelig sidde på begge hænder for ikke at springe ud af bilen, løbe efter dem, fange dem og kramme dem til de piver. Desværre er det næsten umuligt at få et billede af de små herligheder, for deres mødre passer godt på dem. Og med god grund! Skildpaddesæsonen er lidt nemmere at dokumentere - skildpadde på vejen...som naturligvis skal flyttes til sikkerhed...men først efter vi fuldstændig hæmningsløst har fotograferet os selv med eksemplaret:

Her den anden nat havde jeg en uventet, men meget smuk gæst, på mit værelse - en "african moon moth", godt og vel 15 cm i vingefang (haha, hedder det overhovedet det for natsværmere?!?):

Apropos uventede gæster, så er jeg også velsignet med den meget uvelkomne slags - jeg vågnede op dækket af insektbid den anden dag. Man ved det er slemt, når man viser apotekerdamen sin ryg og siger "I need something for this" og hun svarer med et "Oh my....!". The joys of Africa!

Mens jeg prøver at forholde mig til, at jeg lige om lidt skal hjem på kort visit til kulden og et Danmark gennemsyret af julestemning, er der lige noget med at der er én der har fødselsdag i morgen....jeg så godt Holly prøve at smugkøbe kageingredienser og pink champagne da vi var inde i byen igår.... :-D

Tosser på tur....

I sidste uge, skulle vi sige farvel til Nakedi og Lars, som har boet her i 3 uger og hjulpet os med leopard projektet. De skulle jo sendes afsted med stil, så vi tog en heldags tur op til Blyde Canyon...eller det blev til en heldags tur....

Vi startede ved den velkendte slugt, som jeg faktisk har besøgt før - bare på en gråvejrsdag. Alt tog sig selvfølgelig bedre ud med den store spot tændt, så der blev knipset et par billeder:

Lars lod en bemærkning falde om at vi skulle have taget badetøjet med....men julelysene slukkedes hurtigt i hans øjne da vi fortalte ham at der var velvoksne krokodiller i vandet. På vej ned fra slugten, kørte vi forbi et faldefærdigt skilt..."Waterfall" og så en pil der pegede ind i en ret tæt skov ad en mistænkelig lille sti. Det skulle da klart prøves. Vi parkerede Tallulah og trådte ind på stien - det føltes virkelig som om at et tæppe af grene og lianer lukkede sig bag os...og vi fik alle et flash back til Jurassic Park...."Don't go into the tall grass!"

Det var faktisk skønt at se en helt anden naturtype end bushen. Grønt og frodigt, og alt var nyt og spændende:

Det viste sig at turen til det forjættede vandfald var en smule længere end beregnet, så vi fandt os selv en smule distraheret af de oplagte muligheder i omgivelserne...liansvingning bland andet (det måtte jo prøves, og vi kan som en servicemeddelelse oplyse, at ja - det kan faktisk lade sig gøre):

Vandfaldet lod stadig vente på sig, og vi blev faktisk enige om at gå tilbage...lige indtil vi kom til en...hængebro! Oh joy! Mulighederne for sjov og spas var jo endeløse:

På vej tilbage til bilen, lidt nedslåede over at vi aldrig nåede frem til vandfaldet...og dog ivrige efter at finde den kolde øl vi efterhånden havde snakket om længe, fik vi os lidt kvalitetstid ved et vandløb der løb ved siden af stien:

Vi nåede ud til Tallulah igen, uden nogen var blevet spist, havde mistet legemesdele eller noget andet sindsoprivende spændende...noget skuffende. Det er jo trods alt Afrika! dagen sluttede på Sleepers til pizza og øl....og så fandt vi en ny restaurant, hvor vi fik dessert. 3 ord: Chocolate Volcano Dessert. Det var kærlighed ved første bid...! Det er bestemt ikke sidste gang vi er kommet på The Hat & Creek..mååååååååms!

Episk weekend!

Det følgende foregik godt nok for et par uger siden, men jeg har haft for meget andet at fortælle, med alle de store kattedyr der skulle kløes på maven. Men snydes skal I da ikke, så hermed følger beretningen om en helt igennem episk weekend....

En af Stevens gode venner, Kevin, kom på besøg fra Petoria. Praktisk, for så var vi 4 til at spille pool hjemme hos Steven, og vi kunne dermed spille double. Og spille det gjorde vi - jeg tror vi nåede op på 14 spil fredag aften. Men det er så kun sjovt, hvis man er på det hold der vinder....så altså på Steven og Holly's hold. Heldigvis er det jo kun et spil...eller... (damn it!). 14 spil pool + braai og hvad der nu ellers hører sig til en god aften i bushen, gjorde at vi kom rimelig sent i seng...og efterfølgende stod ret sent op. På mystisk vis fik Holly og jeg overtalt drengene til at lave morgenmad til os, og jeg må sige at de gjorde det med stil; pandekager (lavet på bål naturligvis) og øl...indtaget på Stevens veranda. Vi blev hurtigt enige om at man da skulle være et skarn, hvis ikke man kunne bruge en hel dag derude på verandaen - med udsigt over den store dam, der er lige foran Stevens grund. Som sagt så gjort, vi fik bakset sofaerne ud på verandaen, og så blev lavet så lidt som muligt resten af dagen:

Det kan man da kalde afslapning med stil! Vi kunne sidde/ligge der i sofaerne og se på elefanterne der kom ned til vandet for at drikke på en meget varm dag. Råhygge! Jeg fik endda anstrengt mig nok til at få taget et par stemningsbilleder i løbet af dagen:

Hornbill....helt tæt på!

Fodring af halvtam hornbill og franklin :-)

En times tid før solnedgang fik vi svunget os op til en game drive, hvor vi så....absolut ingenting! Det afholdt os nu ikke for at have en god "sun downer" i Stevens gamle Jeep fra 1976:

Der blev utvivlsomt spillet pool igen den aften, men jeg kan ikke huske hvor mange spil vi kom op på. Jeg erindrer dog (modvilligt) at nogen af os (atter en gang) gik grædende i seng...
Næsten formiddag var Holly og jeg inviteret på scones og te, hos en af jordejerne i reservatet. Vi havde på forhånd vurderet at udsigten til scones VAR værd at slæbe sig ud af sengen for. Og heldigt at vi gjorde det, for på vej derover fik vi den mest fantastiske sighting af en koalition af tre løve brødre, hvoraf én af dem var den store hanløve vi fik sat halsbånd på (dagen efter faktisk):

Samme aften var vi inviteret på braai hos Michelle, som er elefant researcher i reservatet. Hun bor oppe nord på, så der skulle en bil til. Både Steven og Kevin skulle med, så de kom og hentede os...i Stevens pickup-truck....med en sofa på ladet! Hahaaaa, hvor var det godt! Vi besluttede os for en test drive, og kørte på en hurtig game view. Vi parkerede under et stort træ, og så sad vi ellers der...i en sofa på ladet af en bil og drak kolde øl. Jeg følte mig som medvirkende i en sydafrikansk udgave af Venner. På et tidspunkt kørte Stevens onkel (som også hedder Kevin....meget forvirrende...alle herude hedder Steven, Dave eller Kevin) forbi, og han var ved at køre i grøften da han så os, fordi han lige skulle kigge en ekstra gang om han nu havde set rigtigt. Nåh, men vi skulle jo til braai, så vi satte kursen mod elefant-campen....og vi ankom med stil...i vores sofa bil! Fantastisk tur derop! Jeg har desværre ingen billeder af sofa-bilen (stor-stor fejl...men der er en meget velovervejet sank om at gentage weekenden, så der er håb for at der kommer billeder på et tidspunkt), men jeg har et par billeder fra vores aften hos elefant researcherne:

Kevin inspicerer elefant kranie med dertilhørende radiohalsbånd til en elefant...

Holly og mig....næsten normale....

Bush walk i solnedgangen - vi tog et kryds mellem en hund og en hest med....bare for en sikkerheds skyld...

Ganesh - det pragtfulde ridgeback kryds, som ejes af Michelle (lidt endnu, for jeg stjæler ham, gør jeg!)

Turen hjem på sofaen var en smule køligere end turen ud...men sikken da en udsigt vi havde til en hæsblæsende smuk stjernehimmel hele vejen hjem. I sandhed en episk weekend....

Hyæne på slap line...og de sidste pletter...

Vi fik sendt vores wildlife dyrlæge, Jeremy, hjem med stil i starten af denne uge. Det har været 3 enormt travle, men også meget succesfulde uger mens han har været hernede. I alt fik vi sat halsbånd på 3 løver i Timbavati, flyttet 2 han løver og givet en hun løve halsbånd på hos Blue Canyon. Endvidere fik vi også sluppet 2 geparder fri i Blue Canyon, og givet den ene af dem halsbånd på. Og sidst men ikke mindst fik vi flyttet en hun gepard, også til Blue Canyon. ...puha, man bliver jo helt forpustet. Men der er mere.... 

I sidste uge fik vi nemlig føjet en hyæne til den i forvejen omfangsrige liste. Vi satte et call-up o som vi plejer, og hyænerne var der faktisk med det samme. Nok en 5-6 stykker. Men de var meget sky og kredsede om os og lokkemaden i flere timer, før Jeremy kunne få et rent skud ind på alfahunnen (som var hende vi specifikt gik efter). Og så gik det ellers over stok og sten, efter en hyæne der blev mere og mere døsig. Vi fandt hende i noget tæt buskads, og havde lidt af en udfordring med at få bilerne på plads, så de kunne give os mest mulig beskyttelse. Flokken var jo fulgt med hende, så vi var omringet af hyæner. Det lykkedes dog til sidst, og vi kunne gå i gang med at håndtere hende og få givet hende halsbånd på:

 Nu er hyæner jo ikke just skødehunde - de er dælme store, og meget massive, når man står lige ved siden af dem. Så spændingen blev tommetyk, da hun vågnede op meget pludseligt, mens vi håndterede hende. Situationen var ikke farlig som sådan, for hun var meget omtumlet, og hun kunne stadig ikke bruge sine bagben. Lad mig sige det sådan: Nogen panikkede mere end andre, og det var ikke den danske biolog....hæhæ! Jeremy fik hurtigt givet hende en sprøjte til, så vi kunne blive færdige. Lige et billede af mig og bæstet:

Endnu en action packed aften i bushen! Men vi var ikke helt færdige med at nusse store rovdyr endnu...

Finalen var nemlig at vi en tidlig morgen i sidste uge, skulle tilbage til Blue Canyon og have bedøvet den hun gepard vi flyttede dertil ugen før. Hun skulle have et sundhedstjek og have taget nogle prøver, så hun kan indgå i et storstilet forskningsprojekt om geparder (noget med genetisk bottleneck og jeg skal komme efter jer, men jeg vil undlade at udrede store biologiske teorier her - til nogen åbenlyse lettelse?). Det var kun Tim (manager af Blue Canyon), Jeremy og jeg der var afsted...og vi skulle så have ram på den her gepard...bogstavelig talt. Det var lettere sagt end gjort, og det tog en stor portion tålmodighed (som det altid gør når man arbejder med dyr) og en snedig ninja-løsning at få hende på kornet. Vi måtte ind til fods, og Tim og jeg afledte hendes opmærksomhed, mens Jeremy sneg sig ind fra siden og kunne ramme hende i lårmuskulaturen (man SKAL ramme en gepard rigtigt - der er ikke meget muskelmasse på dem, og de er meget skrøbelige...rammer man forkert, kan man skade dem fatalt).

Det var et privilegium endnu en gang at være helt tæt på en gepard...håndteringen gik hurtigt og nemt, og vi fik et opkald senere på dagen om at hun var "up and about and looking good". Det vil vi altid gerne høre bagefter!

Næste blog bliver om en gennemført episk weekend...and speaking of: God weekend til jer alle!