%#$@&**£!!!!

Her skulle der så have været et rasende fedt indlæg, krydret med usandsynligt lækre billeder, fra gårsdagens besøg til et rehabiliteringscenter for wildlife, der bl.a. involverede en grib på armen og gepard-klapning. Men nej. Jeg kom hjem, og og ville uploade dagens billeder - med forventningens glæde i øjnene og utålmodigt hoppende op og ned på stolen....da....CARD ERROR - NO PICTURES FOUND. Suk, min laptop driller nogen gange når jeg skal overføre billeder, så jeg blev højst lidt irriteret og prøvede igen...og igen....og igen...samme resultat. Med bange anelser satte jeg kortet tilbage i kameraet...alle mine billeder er væk. AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!

Jeg kan tage meget - der skal meget til før panikken breder sig, men tanken om at være kameraløs pga et defekt hukommelseskort, fik min ansigtskulør til at minde om en god dansk mugost. Nogen vil måske huske episoden med iPod'en der ikke kunne tåle en kulørvask ved 40 grader, ja? Det her er iPod-episoden gange 1.000.000. Mit kamera er min forlængede arm - jeg går ingen steder uden det, og da slet ikke hernede! Stephen og Holly bemærkede koldsveden og de blodsprængte øjne med det samme, og prøvede at være virkelig hjælpsomme og forstående. Også selv om jeg forsinkede aftenens planer med rødvin og film i timevis, mens jeg febrilsk rodede rundt med computeren, kortlæser og kamera. Jeg fik i processen ringet til bedstevennen, som kunne berolige mig med at mine billeder godt kunne reddes fra kortet når jeg kom hjem igen...men at kortet nok var færdigt. På Skype sagde min far, at jeg jo skulle være hernede 6 måneder endnu, så jeg skulle jo nok få taget de billeder jeg skulle. Jojo, men med den hastighed og frekvens jeg har på supersprøde og unikke oplevelser, går det da på ingen måder at være kameraløs i x-antal dage. Er du tovlig, manne! Hvad hvis det er i morgen, og KUN i morgen jeg ser en hvid løve, som Timbavati Reservatet er kendt for? Krisen er overhængende og meget-meget alvorlig...

Jeg sagde det jo - ingen blog uden mindst ét billede...og det er nogenlunde SÅ alvorlig krisen er....(nok mest giraffen...lige igår aftes i hvert fald)

Steven skal til Pretoria i weekenden og han har lovet at købe et nyt kort til mig. Puha, der er lang tid til på mandag...men det er jo smaddersødt af ham. Han er selv en ivrig fotograf, så han forstod vist godt min temmelig irrationelle sindsstemning...

Så på en eller anden måde håber jeg på en virkelig begivenhedsløs weekend...og dog...


%#$@&**£!!!!
In short: Major memory card failure = amazing pictures from yesterdays visit to a wildlife rehabilitation center gone = I had a mental break down (and I am now waiting for the new and lifesaving memory card to arrive after the weekend) = poor Stephen and Holly...