Jul i Sydafrika...

Jul i Sydafrika...bum!

Først og fremmest var jeg forberedt på at jul hernede ville være meget anderledes end derhjemme - men jeg glædede mig egentlig til at opleve det. Da vi nåede midt november, kunne jeg godt mærke at julestemningen ville blive svær at hive frem i år...trods ivrige intentioner. Men det ER bare ikke det samme når det er 35 C og man vader rundt i eksotiske dyr. Noget andet er så også, at jul bare ikke er en særlig stor begivenhed hernede...det fylder ikke tilnærmelsesvis så meget som det gør derhjemme. Derfor er jeg ekstra glad for de 14 dage jeg fik hjemme i Danmark i starten af december, så min indre nisse kunne blive overstimuleret med lyskæder, glögg, æbleskiver, pakkespil, gran, kulde, juletræ og julemad.

Jul bliver som udgangspunkt holdt d. 25 om morgenen..altså UK style. Det alene var et mærkeligt koncept for mig, men fair nok....lad os da prøve det! D. 24 om aftenen var Holly og jeg inviteret over til Dave og Yvonne til juleaftensmiddag. Inden festivitassen begyndte, fik jeg fundet Disneys Juleshow på nettet, og sad og heppede på Rip, Rap og Rup i den episke sneboldskamp, og nynnede med på kjolesynings-sangen i Askepot...ganske som jeg plejer. Kl. 19 begav vi os over til Dave and Yvonne, og på den 30 sekunder korte gåtur, nåede jeg at tænkte at det da vidst var første gang at jeg var dukket op til julemiddag i shorts. Bordet var fint dækket, med nisser og nogle store knallerter...men det var juletræet der fangede min opmærksomhed. Eller det vil sige, at det var svært at undgå at se det, som det stod der i hjørnet i al sin plastik pragt med neon-farvet lysshow. Der var ikke meget granduft over det, og sad man tæt på træet skulle man nærmest have svejsebriller og solblokker på! Der var ikke særlig meget jul over middagen, men det var god mad og vi fik hygget os. Efter maden spillede vi Trivial Pursuit...Sydafrikansk version...så nej, Holly og jeg vandt ikke. Og det var så den juleaften.

Næsten morgen tog vi over til Steven og byttede gaver. Stevens far, Pat, og Shucar var der også. Og så var det ellers på med det pæne tøj og afsted til julefrokost på vores lokale stamsted, Sleepers. Her mødtes vi med en masse andre, og fik en fin 3 retters menu - dejlig stemning og søde mennesker:

Vi kørte tilbage til reservatet sidst på eftermiddagen og en time før solnedgang tog vi på et game drive/sun downer sammen med Steven og hans far. Det havde været overskyet det meste af dagen, men lige som solen var ved at gå ned brød den igennem skyerne og jeg fik et ret fantastisk billede af en ægte julesolnedgang:

Tilbage i Stevens camp spillede vi lidt yahtzee, inden vi besluttede at det var ved at være sengetid. Jeg hoppede i bilen og satte kurs mod Makanyi. Jeg nåede lige at tænke "hvad nu hvis jeg møder en elefant" (den opmærksomme læser vil huske at han-elefanterne er i musth for tiden og derfor meget aggressive)...da jeg, på den mest snoede og bakkede vej i hele bushen, pludselig stod ansigt til ansigt med en kæmpe stor han-elefant. Som åbenlyst IKKE var i julestemning. Jeg slukkede omgående motoren og sad i lydløs spænding i et splitsekund og håbede naivt på at han ville miste interessen. Men nej. Jeg kan så oplyse at en Land Rover kan bakke pænt stærkt af mørkede snoede veje, omgivet af tykt-tykt buskads når den virkelig skal. Mine lygter nåede lige at fange glimtet af en sur elefant, da jeg kom ud hvor jeg kunne få vendt bilen og trykke speederen i bund. Med pulsen bankende helt ude i fingrene, drønede jeg derfra som var jeg med i Dakar Rally. Mit møde med elefanten betød at jeg måtte tage en stor omvej for at komme hjem...men det viste sig at være det værd: på steppen lige før lodgen løb jeg ind i en stor flok gnuer...og en helt nyfødt gnukalv. Jeg slukkede bilen og sad midt i flokken, og den lille gnukalv, som endnu ikke var helt sikker på hvem der var dens mor endnu, synes åbenbart at bilen var en god kandidat...så den kom helt op til bilen, og jeg overvvejde et splitsekund om jeg kunne have en gnu på mit værelse uden nogen ville opdage det. Dens (rigtige) mor synes dog ikke om idéen, og fik hurtigt styr på sin baby igen. Jeg nåede tilbage til lodgen uden yderligere action...men sikken en dag, Sikken en jul!

Min sidste dag på arbejde inden Nytårsferie i Waterberg, bød på giraf baby og zebra baby. Udtstyret med min fars objektiv, var jeg som et barn i en slikbutik, og knipsede løs. Det blev til følgende:

Baby giraf med pelsede horn :-)

Er det bare mig, eller har jeg noget på hovedet?

Stribet baby pony!

...og nu vil jeg så pakke til 4 dages nytårsløjer på en lodge en time nord for Pretoria. Vi ses i det nye år! Rigtig godt nytår :-)

Tilbage i bushen...

Efter en vellykket ferie ved vandet, landede jeg i Hoedspruit torsdag eftermiddag...uden min bagage...herligt...! Holly hentede mig, og vi tog direkte ud og tjekkede kamerafælder. Hvor dejligt det end var at være på badeferie, var det også rigtig dejligt at være tilbage i bushen - havde savnet alle dyrene, og til min store glæde så vi rigtig meget "game" den eftermiddag.

Vi startede ud med et par elefanter med en lille elefantbaby, før vi kom ind på grusvejene i reservatet. De var så tæt på bilen at vi sad og diskuterede om vi skulle prøve at give dem en af de appelsiner vi havde liggende på bagsædet...det blev dog ved tanken...

December i bushen er djævelsk varm de dage hvor det ikke regner. Og torsdag var en af de dage, så dyrene var meget inaktive og nogle tyede til hvad der synes som den eneste rigtige løsning; nemlig at bruge dagen i poolen:

Regntid = dyrebabyer, og dem er der stadig en del af herude. Vi ser især mange impala lam og vortesvins grislinger, men jeg har hidtil ikke kunnet nå at knipse billeder af herlighederne fordi deres mødre er så sky. Denne dag var jeg dog heldig at få begge dele, og en gnu kalv som ekstra bonus!

Impala lam på stribe :-)

Gnu kalv

GRISLING!

2 vortesvins mødre med alle deres grislinger

Definitionen af nuttethed...

Fordi det nu er så varmt nogle dage, er vi nødt til at køre ud ved daggry for at tjekke fælderne - så snart klokken er over 10, er det så varmt at det ikke er til at være nogen steder. Og det er jo ikke fordi vi har luxsus ting som aircondition i bilen, vel? Men klokken 5 næste morgen, og med søvn i øjnene begav vi os afsted på dagens rute....og ret hurtigt stod det klart at det var alle pengene værd at stå så tidligt op. Vi havde kørt i 10 minutter da Holly pludselig råbte: Leopard! Den var lige løbet over vejen, og hun var nødt til at pege den ud for mig før jeg kunne se den - utroligt så fantastisk de er camoufleret! Hun lå 5 meter fra bilen inde i buskadset, og jeg havde ikke haft en chance for at se hende hvis ikke Holly havde peget på den. Det bekræfter jo bare at hvis en leopard ikke vil ses, så er det sådan det er. Gad vide hvor mange leoparder der har set os, men vi har ikke set dem? Jeg fik desværre ikke noget billede...øv!

På vej hjem, fik vi et helt fantastisk næsehorns sighting. De to drenge der altid hænger ud i området, stod lige ved siden af vejen og var fuldstændig ufortyrret af vores tilstedeværelse - jo, det er godt at være tilbage!

I morgen kommer der juleblog :-)

En tur på stranden...

Det var noget a la at gå fra asken til ilden, at tage flyet fra vintermørke og kolde Danmark d. 12. december og så lande i solbeskinnede Ballito dagen efter. Jæps, jeg skulle nemlig på spontan strandferie inden turen gik tilbage til bushen...tiltrængt, for jeg nåede jo nærmeste ikke at sidde ned i de 14 dage jeg var hjemme på besøg!

Ballito ligger på Sydafrikas østkyst, 50 km nord for Durban - den travleste havneby på den sydlige halvkugle. Jeg var afsted med en masse mennesker jeg ikke kendte...men det kom jeg til. Det blev til en uge med sjov, ballade, grill og strand, og det var virkelig fedt at se en anden side af Sydafrika end kun bushen!

Vi brugte de fleste dage på stranden...der blev pakket en køletaske med vand, snacks, øl og andet godt, og så slog vi ellers lejr på stranden med parasoller (for tøsedrengene...dvs alle andre end mig) til langt ud på eftermiddagen. Havet er ret varmt på den østlige side af Afrika...i stor kontrast til den vestlige side, hvor man nærmest skal have tørdragt på for at kunne være i vandet. Men havet er også vildt hernede; store bølger og stærk understrøm - til stor morskab for de fleste, og til stor bekymring for livredderne. Jeg røg straks tilbage til barndomsminder om vilde bølger, bodysurfing og sand ALLE steder på Frankrigs vestkyst da jeg så stranden, så jeg var som et lille barn juleaften. Det havde også lige været noget for min far!

Mens vi var dernede, var vi også en tur i Durban - en ikke helt lille by. Der var et stort akvarium på strandpromenaden, som vi naturligvis skulle kigge lidt nærmere på. Selve strandpromenaden summede af liv og sydhavsstemning, men rigshaw taxier, live reggae band og afslappede mennesker. Da vi sad og fik en drink på en bar på stranden, kom der et kæmpe Maersk containe skib sejlede ud fra havnen...jow jow, de ved skam godt at Maersk er dansk dernede ;-)

Durban strand

Rig shaw taxa..på eget ansvar!

Kæmpe fisk!

Efter en rigtig dejlig ferie med sand mellem tæerne, gik turen tilbage til virkeligheden. Jeg fik et lift til Joburg, hvor jeg skulle have flyet tilbage til reservatet, og på den 6 timers tur fik jeg set hvor fantastisk storslået og foranderligt Sydafrika virkelig er. Vi kørte gennem Drakensberg bjergene...og jeg var fuldstændig solgt til stanglakrids. Grønne, frodige bjergskråninger så langt øjet rakte. Det var virkelig fantastisk og...ja, magisk! 

Jeg landede i Hoedpruit torsdag eftermiddag (uden min bagage naturligvis...det ER jo mig), og Holly hentede mig så vi kunne køre direkte ud at tjekke kamerafælder....men det fortæller jeg om i næste blog :-)

Gribbe buffet og elefant action

Jeg kan jo godt skrive blog selv om jeg midlertidigt er hjemme i Danmark (nu med influenza...ironien er overhængende), og dermed komme up to date med det sydafrikanske eventyr inden jeg vender næsen (og her var jeg så lige ved at skrive hjemad...men af hensyn til min mors blodtryk, undlader jeg dette) mod varmen igen på mandag.

Den sidste uge før jeg tog hjem bød på arbejde, som sædvanligt, og noget der nærmede sig en Episk Weekend Vol. II. 

Da Holly og jeg kørte hjemad en dag efter at have tjekket kamera fælder, svingede vi lige forbi et sted hvor vi vidste at en flok løver havde dræbt en vandbøffel tre dage tidligere. Som vi kom tættere på var vi ikke i tvivl om at vi var på vej i den rigtige retning - gribbene er meget afslørende hvad det angår. Et par få 100 meter derfra, var vi helt sikre på at vi var det rigtige sted - en hyæne kom luskende med et bøffelben i munden...hele tiden kiggende sig over skulderen, for den vidste udmærket godt at den havde stjålet noget der ikke var dens. Vi parkerede 20 meter fra det der for 3 dage siden havde været en fuldvoksen vandbøffel...nu var der kun ribben og et kranium tilbage. Det er jo helt vildt at så stort et dyr kan blive reduceret til...ja, til ingenting på 3 dage! Vi sneg os tættere på, og ventede tålmodigt på at gribbene kom flyvende ind...og det gjorde de. Nøj, det lød vildt med deres vingeslag så tæt på - sikken et vingefang!

Holly fandt et enormt tusindben på vej tilbage til bilen....hun kunne selvfølgelig ikke nære sig for at tage det op, og jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at tage billeder:

Dagen efter regnede det faktisk....meget. Men kamerafælderne skulle stadig tjekkes, og det viser sig at en stor landrover, kombineret med grusveje med meget store vandpytter er RET skægt! ..eller i hvert fald hvis man hedder Holly og Christina. Hanelefanterne er begyndt at komme i musth nu, så de er meget aggressive..og er over det hele. Virkelig hensigtsmæssig kombination! Vi kom forbi en stor elefant tyr i regnvejret....han så fredelig ud..stod og spiste af et træ, så et par billeder skulle være i orden? Vi kom dog hurtigt derfra da han meget resolut gik hen imod os:

Vi kom også forbi en stor flok halvdruknede svaler på en telefonledning. Det er de europæiske svaler der flyver hele vejen herned for vinteren...fascinerende....

Noder?

Unoder?

Hjemme igen begyndte det der nærmede sig en Episk Weekend Vol. II. Kevin var på besøg atter en gang, og selv om vejret ikke var så meget med os at vi kunne smide sofaen op på ladet af bilen endnu en gang, fik vi stadig hygget os. Weekendens højdepunkt var naturligvis da Kevin og jeg lammetævede Holly og Steven i pool (FINALLY! Thank God...)...eller det passer faktisk ikke. Højdepunktet var nedenstående, selvom hverken Holly eller jeg overværede det:

Kevin og elefant tyr ved Steven's dam (vi husker allesammen hvad jeg skrev tidligere...ikke? Noget med elefanter i musth...ja?)

Modig mand....men hvad sker der for sokker i klipklapperne?!?

Rimelig stolt af sig selv, og med fokus på kameraet (stor fejl)...men elefanten ser ikke så håndtam ud mere?

Så for fanden!!!

Run Forrest! RUN! (Måske han genovervejer fodtøjet til en anden gang?)

Vi lader billedet stå et øjeblik...

"Yeah, you'd better run!" 1-0 til elefanten!

Hahahahaaaaaaaaaaaaaaaaaaa! Udover denne brilliante billedserie, bød weekenden på generel hygge, med familiemiddag hos Suchar, stjernekigning, øldrikning, latterkramper, pandekager på bål osv osv. Hermed et par stemningsbilleder:

Turen går tilbage til Sydafrika mandag eftermiddag....jeg glæder mig. Men det bliver også lidt vemodigt, for jeg har fået et enormt boost af kærlighed fra alle de mennesker jeg holder allermest af mens jeg har været hjemme. Det var tiltrængt og det var dejligt, men jeg er ikke færdig med Afrika...endnu. Jeg er dog først tilbage i bushen d. 22. december - jeg skal nemlig lige en tur forbi Ballito på lidt strandferie...meget spontant, men det bliver godt. Rigtig godt!

Fødselsdag i varmen...

Der var måske en hvis bitterhed at spore i mit sidste indlæg. Nuvel, det er vel ikke fair at jeg IKKE har set en leopard endnu? Jeg synes ikke det er urimeligt at mobilisere et anseeligt fornærmethedsmoment over den slags...?

Da vi tog på game drive aftenen før min fødselsdag, sagde jeg til Steven: So Steven, are you gonna find me a leopard for my birthday? Han sagde selvfølgelig ja, og de andre gav mig medlidende blikke...suk!

Vi spiste sammen med Stevens familie den aften, og efter maden blev der spillet yathzee (med livet som indsats...den slags tages åbenbart meget seriøst i Sydafrika?). Vi sad og spillede indenfor, da pludselig....en leopard kaldte lige ved siden af huset! Vi sneg os ninja-stille ud på verandaen, og Steven lyste på bredden lands dammen foran huset. Og der...der var han! En stor leopard! Jeg sad og smilede som en fjoget lille skolepige med en nyspidset blyant, da de andre foreslog at vi tog ud at lede efter ham. Selvfølgelig! I bilen med os, mens jeg stille for mig selv tænkte at det var godt nok et long shot det her. Min tvivl blev gjort til skamme...vi havde kørt rundt i 10 minutter, da min spotlight fangede ham. Der var han midt på vejen. Rolig, afventende og betragtede os. Vi slukkede motoren. Han kom tættere på. Vi sad musestille mens han nonchalant gik lige forbi bilen. Stevens far fik mumlet noget med at vi skulle passe på, for netop denne han var kendt for at angribe. Herligt (!), eftersom vi sad i en åben game viewer! Det var stort. Det var fantastisk. Leoparder er så meget med ærefrygtindgydende end løver...det er en helt helt anden intensitet. Wow, sikken en kat! Sikken en fødselsdagsgave!

Morgenen efter stod jeg op til fødselsdagssang på Skype. Smukt udført af forældrene...med flag, kat og skærmkramning. Også en meget smuk og unik oplevelse....! Hos Steven blev jeg også modtaget af fødselsdagssang...af hele hans pukkelryggede familie + Holly. Jeg fik en fantastisk gave af Holly og Steven bestående af: den nyeste CD fra Florence + The Machine, uanede mængder chokolade, en frisbee, diverse halvdøde biller, et leopard pandebånd og en BAD ASS vand pistol....eller skulle jeg sige vand bazooka? Vi slæbte sofaerne ud på verandaen og sad så ellers og hyggede os hele dagen med fødselsdags mojitos og så på giraffer, bøfler og kuduer der kom ned for at drikke:

Dagens højdepunkt var KAGEN Holly og Steven så smukt havde kreeret til mig...blå, med glitterkrymmel, smarties og snydelys. Der var jo ikke et øje tørt. Som fodnote kan det tilføjes at jeg tilsyneladende har én kæreste....?!?

Efter kage og lyserød champagne (man er vel en pige), var der vandkamp..(min bazooka var ret effektiv) det er vist første gang jeg har prøvet det på min fødselsdag? Dagen sluttede med en game drive i skumringen, hvor vi så en løveflok med intet mindre en 13 unger!

Sikken en fødselsdag!

Jeg kan i øvrigt garantere en temmelig stor underholdningsværdi i næste blog indlæg. På andres bekostning naturligvis....