Blyde Canyon, vafler og indkvartering

I søndags tog Holly, Steven, Tracy (Stevens søster) og jeg på udflugt til Blyde Canyon - en god times kørsel fra Makanyi. Det var overskyet, men det var stadig en flot tur. Steven har dog lovet os at tage os på udflugt i bjergene en dag hvor det er bedre vejr.

Jeg er omgivet af 12 årige.....

Pludselig var der en der nævnte ordet "vafler", og så var koncentrationen ligesom brudt. Så afsted det gik til Hoedspruit hvor vi fik vafler...jeg fik en portion med caramel fudge, bananer og soft ice. Behøver jeg at sige at vi vaklede derfra, og var i mad-induceret koma resten af dagen? Men det er da netop sådan en søndag skal være, ikke?

Jeg tænkte at det også var på tide at fortælle og vise jer, hvor jeg egentlig bor hernede i Sydafrika; Jeg er indkvarteret på den smukke Makanyi Lodge - ejet af Paul, drevet af Dave og Yvonne. Lodgen er privatejet, så de gæster der kommer er inviteret specifikt og er som udgangspunkt venner af Paul. Der er intet kommercielt over konceptet, og Paul giver et stort bidrag til Timbavati Leopard Project, ved at lade os researchere bo på lodgen.

Makanyi idyl...

Holly og jer er indkvarteret i et hus der bliver kaldt "Pilots". Vi har hvert vores soveværelse, deler et køkken og en fjernsynsstue (dog uden fjernsyn?):

Køkkenet ligger længst ude til venstre, så kommer Holly's værelse og mit værelse er det der ligger længst ude til højre. De to øverste vinduer er vores fællesstue oppe på en fælles repos.

 Mit værelse er en del mere luksuriøst, end de forhold jeg er vant til i Colorado -  der er endda nogen der reder min seng, vasker mit tøj og gør rent på mit værelse!

Jeg tror jeg venter med at dele den mere luxuriøse del af lodgen med jer til en anden gang - ellers kommer mine indkvarteringsforhold til at ligne en papkasse under en vilkårlig mortorvejsbro til sammenligning. Og det ville være synd. 

Ellers er der ikke sket så meget nyt - vi ser stadig diverse fede ting når vi er ude at arbejde med kamerafælderne:

Undercover kudu

Brun slangeørn

Hornbill (Zazu fra Løvernes Konge :-))

Stribede ponyer :-D

 Igår startede dagen med at vi løb ind i manageren fra en anden camp ved en af vores kamerafælder - med bilen fuld af gæster. "Kom og få en kop te!" Så det gjorde vi så - der stod vi, med udsigt til en flodhestefamilie i dammen foran os, og fik serveret te fra køleren af en Land Rover...omgivet af gæster der var MEGET interesserede i at høre om vores projekt. Det gav mig på forunderlig vis den idé at vi burde lave en præsentation om projektet, som vi kan give til gæster både her på lodgen og i andre camps i reservatet. det vil være en super måde at promovere vores projekt på, skabe nye kontakter osv. Så der fik jeg lige lagt lidt ekstra arbejde på mig selv.....men hvad pokker, i videnskabens navn....

"Oh dear God...there's a scorpion in my bed!"

Spoiler: Dette indlæg kan muligvis, og med stor sandsynlighed, indeholde (for nogen) ubehagelige billeder...men der er selvfølgelig ikke nogen af mine læsere der er så tøsede at de ikke læser videre herfra...vel?

Torsdag fik vi sendt Stephen tilbage til England med stil. Vi stod op hjemme på lodgen med god tid til at flyet gik mod Johannesburg. Vi kiggede på hinanden, og sagde næsten enstemmigt: Brunch! Så afsted gik det til Sleepers (mit selvudnævnte stamsted hernede) inde i Hoedspruit. På vej ud af Timbavati fik jeg set endnu en giraf der lå ned, og fik denne gang nået at knipse et billede:

Nogen, inklusiv mig selv, ville måske have sat penge på at ½ år hernede ville være ren afvænning men nej....verdensmesterskaberne i rugby foregår lige i øjeblikket, og Sydafrika lammetævede Namibia mens vi sad på Sleepers. Shots on the house. Men klokken er kun 10.30 og vi har ikke fået vores morgenmad endnu? Tjeneren så uforstående på mig. Så shots it was! Efter at have spist french toast til vi var ved at revne, kørte vi Stephen i lufthavnen og vinkede pænt farvel. Lidt underligt at det kun er mig og Holly hernede nu, men vi skal nok klare den helt fint! På vej hjem fik jeg der her herlige skud af en impala:

Torsdag aften tog vi på "sundown" (et game drive omkring solnedgang - oftest involverende en øl), og vi fik os en ret speciel oplevelse. Steven havde set en stor flok vandbøfler i reservatet (vi snakker 100+) så vi kørte hen til dem, parkerede bilen og sneg os ninja-stille ud af bilen...og der sad vi på bilens køler, midt i den her kæmpe flok bøfler og så solen gå ned. Magisk (der var det igen...).

Fredag tydede på at bilve en relativt begivenhedsløs dag. Der var en planlagt afbrænding af et stykke af bushen i reservatet. Afbrændinger er en del af det økologiske system hernede...de kan både opstå naturligt, eller foregå kontrolleret som i dette tilfælde. Afbrænding sikre at grundvegetationen ikke tager over, og giver grobund for friske skud efter et stykke tid:

Vi var til braai (boma+grill+bål+røverhistorier) hos Suchar (vores sydafrikanske bedstemor), og kom hjem, stopmætte....som altid. Jeg lå på sengen med min laptop på maven da jeg ud af øjenkrogen så noget bevæge sig ved siden af mig:

Min reaktion var bogstavelig talt: Oh dear God, there's a scorpion in my bed! Jeg sagde det så roligt og stille at Holly i et splitsekund ikke vidste om jeg lavede sjov eller ej. Det gjorde jeg jo så ikke, og vi fik bæstet fanget og smidt ud af værelset. Det var ikke verdens største skorpion, men tommelfingerreglen med de fyre her er: jo større kløer jo mindre giftig, jo mindre kløer jo kraftigere gift. Ham er var, som I vil se ved sammenligning om et øjeblik, havde meget små kløer....så kan I selv lægge to og to sammen.

I morges tog vi så ud for at møde nogle at jordejerene herude, og få mig ordentlig introduceret. Søde mennesker allesammen, som er rigtig interesserede i vores projekt. I den ene "camp" havde de set dusinvis af leoparder over de sidste par dage. Vi nikkede og smilede, mens vi prøvede at skjule vores misundelsesinducerede grønne ansigtskulør. Jeg bad dem om at GPS'e de lokaliteter hvor de havde set leoparder - vi har nemlig lige fået en sending nye kamerafælder hjem, så det ville være super at få et par tips om hvor det ville være smart at sætte dem op! På vejen hjem fik vi en rigtig rigtig god elefant sighting og vi fik også set en black-backed sjakal (nu bliver Stephen glad!):

Bemærk den afsvedne jord efter afbrændingen. Hjemme igen var vi lige kommet ind ad døren, da Holly næsten trådte på den her:

Det var en ordentlig moppedreng, men bemærk de store kløer...altså var han ikke lige så giftig som den lille skorpion jeg havde i min seng igår (Hov vent....betyder det så at størrelsen virkelig ikke betyder noget?). Men seriøst...2(!!!) skorpioner inden for 24 timer? Holly og jeg blev enige om, at vi lige så godt kan erkende at mindst en af os ender på hospitalet inden for de næste 6 måneder...oh well, occupational hazard?


"Oh dear God..there's a scorpion in my bed!"
Spoiler: This post might very likely contain pictures that could induce discomfort in some of you...but my readers are so harcore that they won't stop reading after this message...right?
Thursday we sent Stephen back to UK with style. We went to Sleepers for breakfast and ended  up having shots (on the house) before we got our food, because South Africa destroyed Namibia in WC rugby while we where there. On the way into town I got to see another sleepy giraffe, and this time I got pictures (se pic above).  had so much french toast for breakfast that I could hardly walk to the car. On the way back to Makanyi I got an awesoem shot of an impala (see pic above). Thursday night we had an amazing "sundown" in the middle of a big herd of buffalo.
Friday they burned a big piece of the land just outside Makanyi (see photo). At night we wwnt to Suscha's for a braai. Suchar is our South African grandma down here. We got back home to the lodge feeling like stuffed Christmas turkeys and I was on the bed with my laptop when all of a sudden I saw something move right next to me (see grizzly pic above). My reaction was so calm and understated that Holly didn't know if I was joking when I just said: Oh dear God, there's a scorpion in my bed. Obviously I wasn't joking and we caught the beast at sent him back outside. The rule of thumb with scorpions is: the bigger the claws the lesser the sting, the smaller the claws the nastier the sting. So you do the math on this one, after I provide you with another picture for comparison below.
Saturday we went up north to talk to some of the landowners about the leopard project. We have camera traps on their land and they are very eager to get news on the project. We also get infor from them, and at one camp they had seen dusins of leopards over the past few days. We nodded and smiled while trying to hide the envious full on green Fiona face colour. I asked them to GPS the locations where they had seen leopards, as it might provide us with new suitable locations for camera traps. On the way back to the lodge, we had a very good elllie sighting and we also saw a black-backed jackal - Stephen is going to be happy now! (see pics above). Back at the lodge, Holly almost stepped on a HUGE scorpion (see evidence pic above)....notice his big claws: not as potent as the one I had in my bed the day before (wait...does this mean that size really doesn't matter?!?). Either way...now that's just great. Two scorpions in our room in less than 24 hours. Is there even the slightest chance that either Holly or I do NOT end up at the hospital at some point during the next 6 months. Not really, huh? Oh well...occupational hazard?

En dag i Kruger

Nu med nyt hukommelseskort til kameraet. Hep! Måtte slippe 850 kr, så man må sige det er betalt...til gengæld er det på 8GB, kan lave kaffe og lyse i mørke!

Tirsdag brugte vi dagen i Kruger National Park. Kruger er velkendt som turistmål og ret populært på listen over Ting Man SKAL Se I Sydafrika. Mjaeh...vi betalte 200 rand for at komme ind, og kørte rundt på asfalterede veje sammen med dusinvis af turister. Jeg ved godt at vi er meget forkælede ude i Timbavati, hvor dyerene går rundt lige uden for lodgen og ikke er så påvirket af menneskelig akitivitet. Det føles bare forkert at køre rundt på asfalterede veje i forhold til two tracks, og det sammen med førnævnte turister, i alt fra Fiat Punto'er årgang 1980 (why, WHY synes man at det er en god idé at køre på game viewing i sådan en blikspand? En elefant kan jo bruge én som fodbold i sådan en "bil") til kæmpe store firhjulstrækkere. Når nogen så ser noget, går der max 30 sekunder før 20+ biler holder oven i hinanden for at se en impala på 250 meters afstand. Jeg ved ikke....når man kommer fra noget så autentisk som Timbavati, virker det her koncept bare utrolig kommercielt? Ikke at jeg forklejner deres conservation arbejde, for de gør virkelig meget og meget godt. Det var så selve konceptet i Kruger, en anden ting var at vi så utrolig lidt i forhold til hvad vi gør hvilken som helst dag på arbejde i bushen ude i Timbavati. Det fik mig til at reflektere over at langt de fleste oplever afrikansk wildlife på den her måde, og ikke er klar over hvad de går glip af. Jeg har hele tiden vidst at jeg var priviligeret ved at arbejde og se hvad jeg ser i Timbavati, men det her understregede det på det kraftigste. Trods dette fik jeg taget et par gode billeder:

Impala + fugl :-D

Vandbuk

Striber!

Black-backed sjakal krydser vejen!

Only in Africa....

På vej ud af parken kom vi forbi et træ hvor der var et helt frisk impala "kill" i. Hvor var den plettede kat så?!?? Vi sad der i bilen, omgivet af de obligatoriske 20+ andre biler, og spejdede, ventede....og pludselig: Et hurtigt glimt af plettet pels mellem grenene - en leopard! Jeg overvejer lidt om det tæller som en leopard sighting, men hvis det gør, så er jeg oppe på The Big Five nu. Jeg trøster mig med at jeg kommer HELT tæt på disse fantastiske dyr i næste måned, når vi skal have puttet radiohalsbånd på dem vi kan finde i Timbavati.

Tilbage i Timbavati, var Holly og jeg tilbage på arbejde igår. Holly havde lige brokket sig over at vi da ikke havde set noget som helst i løbet af dagen, da vi kom til et stort vandhul og fandt: 2 næsehorn (der desværre nåede at løbe inden jeg fik fumlet kameraet klar), en stor vandbøffel, 2 flodheste og det sejeste af alt: en hyæne der lå og slappede af i vandkanten. Vi kunne komme helt tæt på ham i bilen og jeg fik taget nogle pænt seje billeder:

Mega sej vovse :-)

Dagens bonusinfo: Vi har allerede fået etableret at få ting kan stresse mig til paniske proportioner. Vi lærte at et defekt hukommelseskort og en lidt for ren iPod var et par af tingene. En tredie ting er edderkopper så store, at hvis man prøver at klaske dem med en sko, et baseballbat eller et vilkårligt haveredskab, vil de tage genstanden og slå igen...det kunne godt gå hen at blive et problem i længden? Overvejer at investere i et haglgevær og en flammekaster...


A day in Kruger
Now with new memory card! Brilliant! I had to pay 850 danish kroners for it, so one must say it is paid for...but hey, it's 8GB, can make coffee and glows in the dark!
Tuesday we spend the entire day in Kruger National Park. Hmm....not sure what to think about that? Compared to Timbavati it just seems so commercial with asphalt roads and loads of turists, driving anything from a Fiat Punto from 1980 (why, WHY would you do that when there are elephants and other huge massive heavy things around?) and huge four wheel drives. Upon a sighting it takes less than 30 seconds vefore twenty something cars a pooled together on the raod to watch an impala 250 meters away. And we didn't even see that many animals, and for sure not as close up as we do in Timbavati. This day trip really emphasized how priviliged (spoiled?) we are living and working in Timbavati; with the animals right outside the lodge and numerous unique sightings on any given work day. Most people will have to do with Kruger. Still I managed to get some excellent shots (see the vast amount of awesome pics above).
On our way out of the park we came across a fresh leopard kill in a tree. We stopped by the side of the road (with the mandatory twenty something other cars)...looking, waiting. And then: A quick glimse of spottet fur between the branches. If that indeed counts a s a leopard sighting, I have now completed The Big Five. Still I cannot wait until we hopefully get to collar some of the amazing cats in a month or so...and see them very close up!
Holly and I got back to work on Wedensday cheking camera traps. We had both just complained that no animals were around today, when we drove up to a big dam and saw: two hippos (didn't manage to get a picture of them as they skinned out), hippos, a buffalo and the coolest thing of all - a hyena chilling out in the water. He was very relxaed and we managed to get very close to him in the car (see more awesome pics above).
Todays bonus info: Few things can stress me out to the verge of panic. We have already established that two of those things are a defect memeory card and washing my iPod. An addition to the list is the size of the spiders down here...the size where they will actually grab the shoe/baseball bat/gardening tool you try to kill it with and hit you back. I am currently thinking about puchasing a shotgun AND a flame-thrower...

Spot the kitty

Det BLEV en forholdsvis begivenhedsløs weekend..og dog...den involverede både afslapning og at jeg tabte både næse og mund. Afløst af en virkelig actionfyldt start på ugen!

Det meste af weekenden har jeg haft denne her udsigt (ja, det er en palme):

Jeg har nemlig ligget ved poolen og daset med en bog om den sydafrikanske dyreliv. Vi skal da lige have et billede af poolen, skal vi ikke?

Wow, det er så hårdt at være mig...det er jo helt urimelige arbejdsvilkår! Jeg vil dog sige at det er arbejdsrelateret at læse den bog om faunaen i Sydafrika - dvs at jeg rent faktisk arbejder i weekenden. Så dedikeret er jeg bare! Eller...alt er vel relativt, for det er faktisk meningen at jeg har fri i weekenderne. Vi har også haft en langsom start hernede, men sådan er det jo når man søsætter et nyt projekt. Der skulle gerne blive en del mere at lave meget snart - Stephen og jeg skal ind at hente 100 nye kamerafælder i byen i dag. Med 2 kamerafælder pr "station" kommer vi, med de kamerafælder vi allerede har, op på noget nær 100 "stationer". Det er dobbelt op ift nu. Faktisk er vores projekt med kamerafælderne det mest omfattende på leoparder nogensinde. DET er sejt! Jeg må fortælle mere om arbejdet med kamerafælderne i et andet blogindlæg...

Lørdag aften blev vi inviteret på middag af Dave. Vi troede der blev sagt i boma'en (invitationen fik vi over en skrattende radio da vi var på game drive), så vi kom som vi var op til boma'en...hvor der var helt mørkt. Så stod vi der...indtil Stephen sagde: Sagde han BAREN og ikke boma'en? Oh shit...det håbede jeg fandme ikke, for hvis han sagde baren, så var det baren nede i selve lodgen (ja, den der luxus lodge), hvor der var kommet gæster...og vi var på ingen måder klædt på til den anledning. Vi gik der ned...og det var der. Så der stod jeg, i klipklappere, fleecetrøje og uden makeup -  fik stukket et glas vin i hånden, og skulle mengle med mangemillionærer og være seriøs scientist. Aldrig(!!!) i mit liv har jeg set noget så vildt. TOTAL luxus - jeg kan nærmest ikke en gang beskrive det...rustik safaristil? Jeg tabte bogstavelig talt underkæben. Og det blev kun værre da vi gik ud i (luxus)boma'en for at spise. Boma'en var bygget op at en rustik stenstruktur med en stor bålplads i midten. Ude langs siderne var der klapborde og virkelig komfortable stole linet op langs hele boma'ens udstrækning. Et bord+stol til hver. Sirligt dækket op med en tændt lanterne på hvert bord. Stemningsfuldt er overhovedet ikke dækkende i den her sammenhæng. Stephen og jeg så på hinanden, og blev enige om at ingen nogensinde ville tro på os, hvis vi begyndte at fortælle om det her. Jeg må snige mig ned med kamera en dag...det virkede lidt upassende at tage det med på det tidspunkt. Aftenen sluttede med at vi allesammen rykkede tættere rundt om bålet...og fik udleveret grillspyd og skumfiduser. Perfektion!

Oven på en meget stille weekend, blev jeg så her til morgen vækket klokken 6.30 ved at Leuckson (som arbejder her) bankede på min dør. Der var blevet set en gepard i reservatet! Jeg hoppede i tøjet i løbet af sekunder og greb mit kamera. Få ting kan få mig til at synes at det er ok at stå så tidligt op, men plettede katte er én af dem. På vej ud af lodgens område kørte vi forbi en giraf der lå ned. Jeg ville gerne have haft et billede, men det var der ikke tid til...det gik over stok og sten i et hæsblæsende tempo for at nå ud til stedet hvor geparden var blevet spottet, inden han fik nok af rampelyset og forsvandt igen. Og der var han...den fantastiske plettede kattemis, han lå og nød den første sol på en høj:

Naaaaaaiiiii, han var fin! Han var lige lusket af, da vi fik et kald over radioen: Lions, lions! Afsted det gik igen, over stok og sten! På vejen blev det dog lige til et stop midt i en stor flok vandbøfler:

 Rundt om næste hjørne fandt vi så løveflokken - en ung han, med et par løvinder og nogle unger:

 Et smukt syn, som desværre blev skæmmet af at vi kunne se at 2 af ungerne havde synlige tegn på tuberkulose. Det betyder at hele flokken vil være død inden for et par år. Det er nogle barske realiteter man skal håndtere hernede, men jeg må huske på at det netop er derfor at jeg er her; en stor del af Stephens projekt omhandler tuberkulose i populationerne af carnivorer hernede (især løver, sjakaler og leoparder), og målet er at vi via research bedre kan forebygge tuberkuloseudbrud hos de her fantastiske dyr.

Hjemme igen, fandt jeg ud af at jeg har fået en ny roommate. Lad mig præsentere, firbenet Monty:

God mandag til alle :-)

%#$@&**£!!!!

Her skulle der så have været et rasende fedt indlæg, krydret med usandsynligt lækre billeder, fra gårsdagens besøg til et rehabiliteringscenter for wildlife, der bl.a. involverede en grib på armen og gepard-klapning. Men nej. Jeg kom hjem, og og ville uploade dagens billeder - med forventningens glæde i øjnene og utålmodigt hoppende op og ned på stolen....da....CARD ERROR - NO PICTURES FOUND. Suk, min laptop driller nogen gange når jeg skal overføre billeder, så jeg blev højst lidt irriteret og prøvede igen...og igen....og igen...samme resultat. Med bange anelser satte jeg kortet tilbage i kameraet...alle mine billeder er væk. AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH!

Jeg kan tage meget - der skal meget til før panikken breder sig, men tanken om at være kameraløs pga et defekt hukommelseskort, fik min ansigtskulør til at minde om en god dansk mugost. Nogen vil måske huske episoden med iPod'en der ikke kunne tåle en kulørvask ved 40 grader, ja? Det her er iPod-episoden gange 1.000.000. Mit kamera er min forlængede arm - jeg går ingen steder uden det, og da slet ikke hernede! Stephen og Holly bemærkede koldsveden og de blodsprængte øjne med det samme, og prøvede at være virkelig hjælpsomme og forstående. Også selv om jeg forsinkede aftenens planer med rødvin og film i timevis, mens jeg febrilsk rodede rundt med computeren, kortlæser og kamera. Jeg fik i processen ringet til bedstevennen, som kunne berolige mig med at mine billeder godt kunne reddes fra kortet når jeg kom hjem igen...men at kortet nok var færdigt. På Skype sagde min far, at jeg jo skulle være hernede 6 måneder endnu, så jeg skulle jo nok få taget de billeder jeg skulle. Jojo, men med den hastighed og frekvens jeg har på supersprøde og unikke oplevelser, går det da på ingen måder at være kameraløs i x-antal dage. Er du tovlig, manne! Hvad hvis det er i morgen, og KUN i morgen jeg ser en hvid løve, som Timbavati Reservatet er kendt for? Krisen er overhængende og meget-meget alvorlig...

Jeg sagde det jo - ingen blog uden mindst ét billede...og det er nogenlunde SÅ alvorlig krisen er....(nok mest giraffen...lige igår aftes i hvert fald)

Steven skal til Pretoria i weekenden og han har lovet at købe et nyt kort til mig. Puha, der er lang tid til på mandag...men det er jo smaddersødt af ham. Han er selv en ivrig fotograf, så han forstod vist godt min temmelig irrationelle sindsstemning...

Så på en eller anden måde håber jeg på en virkelig begivenhedsløs weekend...og dog...


%#$@&**£!!!!
In short: Major memory card failure = amazing pictures from yesterdays visit to a wildlife rehabilitation center gone = I had a mental break down (and I am now waiting for the new and lifesaving memory card to arrive after the weekend) = poor Stephen and Holly...

Elefantastisk!

Jeg kan godt se på det hele at jeg er nødt til at skrive blog flere gange om dagen, hvis jeg skal holde trit med mængden af billeder jeg tager...er I klar til at blive grov-spammet med billeder? (Let me hear you say: YEEEEAAAH!) 

Igår var min første officielle arbejdsdag - Holly og jeg tog afsted ved 9-tiden for at tjekke kamerafælder i den nordlige ende af Timbavati Reservatet. Arbejdet med kamerafælderne består i vedligehold af fælderne, udskiftning af batteri og hukommelseskort, og endelig download af billeder fra fælderne. Det bliver vist også min opgave at skrive nyhedsbrev på projektets hjemmeside mv. Selve arbejdet tager ikke så lang tid, det er køreturen frem og tilbage der er den store tidsrøver. I det mindste involverer "just another day at the office" ting som nedenstående:

En stor flok elefanter der gik og hyggede sig i en gammel flodseng - det var et fantastisk syn. Dagen stod faktisk i elefanternes tegn, for vi stødte også på en stor flok elefanter der krydsede en dæmning - nogen mere let og elefant end andre:

På vej hjem igen, fik vi også set noget virkelig god giraf action; to unge hanner der havde en lille magtkamp der inkluderede "necking", en hun med 2 giraf babyer (vi tænker at den ene må være "adopteret", da giraffer ikke får tvillinger) og en rigtig linselus:

 Jeg ER højere end dig!

 SLAM!

Om aftenen tog vi på game drive i solnedgangen og spiste middag hos Steven (som bor herude) rundt om bålet i hans boma. Bliver aldrig-aldrig træt af boma konceptet. Aldrig! Der blev grint og fortalt røverhistorier. Da vi kørte hjem var månen så kraftigt at vi kunne køre uden lys på - man oplever bushen på en helt anden måde sådan. Det blev understreget på det kraftigste, da vi stødte på 2 næsehorn. Steven slukkede motoren, og så sad vi ellers der, musestille og kiggede på de to store dyr der gik rundt kun et par meter fra bilen i måneskinnet. Det var virkelig magisk (jeg fornemmer at jeg kommer til at bruge det ord en hel del gange i denne blog....). Men magien tydeliggør også et ret stort problem herude, nemlig krybskytteri. Næsehorn ser ikke ret godt, så når man først står eller holder stille ved de ikke at man er der. Det gør dem sårbare. Fuldmåne er problematisk, fordi krybskytter kan færdes ubemærket i reservatet idet de ikke behøver yderligere lys. Det eneste der skal tilføjes for at gøre betingelserne perfekte for dem er lidt blæst, så næsehornene heller ikke kan lugte dem, så længe krybskytterene holder sig i den rigtige vindretning. Det er fuldmåne i dag..og det blæser...vi håber på det bedste!

I dag vågnede jeg op til overskyet og halvkøligt vejr. Hvad fanden?!? Sagde til Stephen at jeg ville hjem, han tog det pudsigt nok ikke særlig seriøst? Men det var faktisk ok at arbejde i dag, nu hvor det ikke var så varmt. Der er jo et herligt element af spænding i at arbejde herude i forhold til på prærien - herude kan man rent faktisk risikere at blive spist (hvilket også gør det at tisse i en busk til en helt unik adrenalin-fyldt oplevelse). Vi er aldrig mere end et par meter fra bilen når vi tjekker kamera fælder, men i dag da vi sad ude ved en dam og arbejdede, hørte vi lige pludselig en elefant trompetere lige i nærheden. Holly's reaktion var: Shit! Vi lyttede..ingenting. Vi skyndte os at blive færdige og satte os ind i bilen igen. Vi så dog aldrig elefanten...før senere, da vi kørte fra dammen igen...eller skulle jeg sige: elefanterne?

  Trafik prop - African Style

 Støvbad!

Lille bitte baby elefant :-)

Vi sad nok på den vej i 30-45 minutter, før vi kunne komme videre. For man kører jo ikke bare ind i flokken med hornet i bund...! Tålmodighed er en dyd herude, og lur mig om ikke det er en ok undskyldning for at komme for sent: at man sad i elefant-trafikprop? Elefanterne hyggede sig i i hvert fald gevaldigt med støvbad midt på vejen, og tyren i forgrunden synes på ingen måder at vi skulle have lov til at passere før HAN synes det var i orden. Så vi ventede pænt, og fik til gengæld nogle gode skud i kassen.

På vej hjem fik jeg set nummer 4 i min Big Five: Vandbøfler! Så mangler jeg kun den plettede kattemis! Jeg fik også set min første flodhest og en virkelig flot kudu buk:

Igen en ordentlig én på opleveren! Jeg er galopperende snotforkølet, så vi tager det roligt her til aften og ser film og spiser pizza....der er snak om at vi skal til Kruger i morgen!

(Et lille trick - klik på billederne for at se dem i større format :-))

Elephantastic! 
So, it looks like I will have to write a blog post several times a day to keep up with the amount of pictures i take. Either way, are you ready for some serious picture spam? (Let me hear you say: YEEEAAAH!)
Yesterday was my first official day of work - Holly and I left around 9 to check camera traps in another part of the Timbavati Reserve. It is not so much the actual work as the drive to the camera trap locations that is time consuming. At least "just another day at the office" includes a lot of sightings (see elephant pics above). A big herd of elephant was hanging out in an old river bed - amazing! A little further down the road another herd of elephants were crossing a dam...some more elegantly than others (see more elephant pics above). On the way back to the lodge we also got some good giraffe action: necking young males and female with two babies (one adopted?) (see giraffe pics above).
That night we wnet on a game drive in the sunset - didn't see anything though. We all went and had dinner at Steven's House....I will never grow tired of the boma-concept. Ever! When Steven drove us home to the lodge it was so bright that he could drive with no headlights on. When we stumbled upon to big rhinos, he turned of the egine and we just sat there in the moonlight watching those amazing animals just a few meters away from the car. Magic! Unfortunatelyf this idyllic scenary also emphasizes why poaching of these magnificent animals is so common - their poor eyesight combined with full moon and windy conditions, makes them sitting ducks for poachers.
When I woke up this morning it was overcast? What?!? Told Stephen that that was it - I was going home. I don't know why he didn't take me seriously? Kinda nice wetaher conditions to work in though. Holly and I wnet off to attend to the camera traps. Working in the bush holds the possibility of getting eaten, which also makes bush peeing a unique experience....makes you feel alive, doesn't it? Haha! Well, working on one trap down by a dam, we heard an elephant near by. Holly's respond was. Shit! We hurried up and got back into the car...no elephant though? That is until we drove away from the dam and found an African style traffic jam (see even more elephant pics above). This big bull was blocking the raod ahead of the other (dust bathing) ellies and he was not about to let us pass. So we sat there for like 45 minutes. At least we got some pretty nice shots. On the way back home I got to see my first (grumpy) hippos and a big male kudu. What an amazing animal!
I have an out of control-cold, so we just chilled with pizza and The Inbetweeners this evening. Tomorrow we are going to Kruger!