På KATastrofekurs...

Jeg er så småt ved at falde rigtigt til hernede. Jeg har vænnet mig til omgivelserne, lært folk at kende, fået en dagligdag og er kommet ordentligt ind i arbejdet. Det er også...hvad f*nden er det Steven kommer med der?!? Er det...en slange? Aaaaaaaaargh, det er verdens største sorte mamba!

Hvad smiler han af? Det er da ikke spor sjovt!

Så så man lige en 2,5 meter lang dødensfarlig slange blive fundet på lodgens grund. Det er jo bare superduper alletiders. Og det er ikke en gang slangesæson endnu...yikes! Slangen var blevet fanget i det elektrike hegn der omgiver lodgen. Og før nogen gør sig forestillinger om et 5 meter højt hegn med elefantstød på, så lad mig lige illustrere med et billede, hvad der egentlig holde løver, hyæner og andre potentielt biologspisende dyr ude af vores lille idylleriske åndehul:

Jeg ved det...overdrevet ikke? Dave har formanende sagt, at vi altid skal have en lommelygte med os når vi går rundt om aftenen. Skorpionerne begynder at komme nu (virkelig...?!?) og de har før haft løver på lodgens område. Så er det jeg tænker, hvad er det lige man skal stille op med en lommelygte, hvis man støder på en løve en sen aftentime...smide lygten efter den og og spæne som et manisk egern på speed? Så nej, det er ikke fordi jeg savner spænding....

Fredag blev vi ringet op af Kambaku Camp - et af de mange steder vi har kameraer oppe. Elefanterne havde muntret sig med det ene af vores kameraer i løbet af natten, så vi måtte hellere komme og tjekke op på det. Da vi kom derop, fandt vi at kameraet (nu lettere bulet og smurt ind i mudder) stadig virkede. Så vi satte det tilbage på plads, og glæder os som små børn til at se de billeder, når vi tager op at skifter hukommelseskortet om 1½ uge. Tror jeg skal lave et fotoalbum der hedder "Det bedste fra kamerafælderne"...hæh, det er nogle sjove skud vi får en gang i mellem! 

Senere samme dag, kom Leuckson løbende hen til vores værelser - der var blevet set et sort næsehorn lige i nærheden, og han ville køre os derhen nu. Jeg fik hevet Holly ud af badet, og afsted gik det. Sorte næsehorn er meget sjældne herude, så det ville vi ikke gå glip af! Vi nåede lige at se ham, inden han forsvandt ind i buskadset - en stor flot tyr. Fantastisk! Holly og jeg prøvede at finde ham igen senere, dog uden held. Til gengæld fik vi set et hvidt næsehorn med en meget ny baby:

Imponerende horn, mor næsehorn!

Lørdag gik turen til Hoedspruit efter provianter. Vi var lige nået ind på parkeingspladsen, da en flink dame gør os opmærksom på at vores ene fordæk er meget fladt. Nu igen? Vi har haft 2 punkteringer mens jeg har været her - men det er også barske kår at være bil i bushen. Det VAR faldt, men ikke helt fladt....suk. Vi gik ind og handlede mens vi overvejede hvad vi skulle gøre. Sagen er den at vi ikke selv har de værktøjer der skal til for at skifte dæk. Det er jo også helt vildt smart. Halvvejs håbende at dækket på magisk vis havde fixet sig selv, mens vi havde handlet, gik vi ud til Tallulah (bilen) igen....men nej, nu var dækket helt fladt. Vi så på hinanden: What dælen do we do? Vi ringede hjem til Dave, som fortalte os at der var en dæk-shop lige i nærheden. Vi startede bilen og holdt vejret samtlige 100 meter hen til værkstedet, mens vi nikkede og smilede til folk der råbte at vores dæk var heeeelt fladt. I løbet af de næste 2 minutter lærte vi at det godt kan betale sig at være kvinde i visse situationer. Vi kørte op på værkstedets parkeringsplads lige før lukketid, og fik sagt noget i stil med at vi vist havde et problem. De endte med at holde værkstedet åbent 1 time længere, kun for vores skyld. Flinke folk.

Vi må sande at Tallulah er en opmærksomhedskrævende bil - 3 punkteringer på 3 uger. Dog så det ud til at hun havde en skjult agenda for gårsdagens punktering; ham her holdt nemlig inde på værkstedet:

En HVID Land Rover - med snorkel og det hele. Wauw! Vi kunne tage fejl, men det var vist kærlighed ved første blik. Med nylappet dæk, kørte vi over på Sleepers for at få noget at spise...i mens vi snakkede om hvor heldige vi lige havde været; tidspunktet for punkteringen, den korte afstand til værkstedet og ikke mindst at vi nåede det lige inden de lukkede. Så selvom både Holly og jeg falder under kategorien "omvandrende katastrofer", har vi altså åbenbart lov til at være heldige en gang i mellem. På Sleepers delte vi vores frokost med de her 2 pelsklumper:

Vi nåede hjem igen uden punkteringer....

On the course to CATastrophe...
I am finding myself getting in to the South African way of life, with a daily rythm and a geeting the big picture of out project down here. The work is also....what the f*ck is that Steven is bringing over? Is that....a snake?!? Aaaaaaaaaaargh, it's the largest black mamba EVER! (see horrifying pic above....and why is he smiling again?). Now that's reasuring - a 2,5 meter deadly snake within the lodge area. Brilliant. And it's not even snake season yet. Yikes! The mamba got caught in the electric fence surrounding the lodge...and before any of you start thinking about a 5 meter high fence with insane voltage, let me illustrate by this picture, what keeps potentially biologist-eating animals out of the lodge (see ridiculous pic above). I know...intense, right? Dave has told us always to carry a torch when it's dark; the scorpions are starting to appear (no....really?!?) and they've had lions in camp before. Hmm...so tell me, what am I supposed to do with a torch when encountering a lion in the dark? Throw the torch at him and run like a maniac squirrel on speed? Greatness...
Friday we got a call from Kambaku Camp, that some ellies had had a great deal of fun with one of our camera traps. Damn ellies! However, upon inspection of the slighty dented and quite muddy camera, we found the camera intact...still taking pictures. Wow, can't wait to see whats on that memeory card in a week and a half! I am strongly considering to make a photo album named "Camera Trap Greatets" - we get the funniest shots from time to time!
Later that day, Leuckson came to get us - a black rhino bull had been spotted close by! We wouldn't wanna miss that for anything as black rhinos are quite rare in the reserve. We just managed to get a good sigthing of him before he wandered off again. Amazing! Holly and I drove out to try and find him again a few hours later, but no luck. However, we did get to see a white rhino with a tiny baby (se pic above).
Saturday we went to Hoedspruit to get some supplies for the week. We had just gotten into the parkinglot when....flat tire....again! Lucky for us, there was a tire shop just down the road from the parkinglot....we snuck the car to the shop, and managed to get there like 5 minutes before they closed for the day. This is where it pays to be a damsel in distress, cause they didn't close down for another hour while repairing our flat tire (see pic above). God damn it, Tallulah...it's the third one in 3 weeks? You little attention seeking car, you! However, we suspect she had a hidden agenda with this flat, cause a big hunky white Land Rover was at the garage too (see pic)...Tallulah! We ended up having lunch at Sleepers...sharing it with to tiny kitties (se adorable pics above). We made it back home...with no flat tires...