MIT Afrika...

Jeg lever endnu...jeg er hverken blevet spist, ikke en gang tilnærmelsesvist tygget på. Ej heller blevet bidt eller stukket af noget livstruende...endnu...

Det har ikke været verdens bedste vejr den sidste uges tid - det har været koldt og blæsende, og vi har haft den første regn med dertilhørende tordenvejr. Fordelen ved et godt uvejr er, at luften bliver klarere i dagene efter, så igår var dagen hvor vi endelig tog op i bjergene! Holly, Steven og jeg maste os sammen i Stevens bil, og afsted det gik med højt humør. Vi bumlede afsted på en meget ujævn grusvej, mens bjergene tårnede sig op foran os.

Jeg har tumlet lidt med at føle mig hjemme hernede, men da vi nærmede os bjergene kunne jeg mærke det helt ned i tæerne...efterhånden som vi kom tættere og tættere på vores destination Marieskop (en del af Blyde Canyon), afløstes bushen af frodige bakkeskråninger og træerne blev højere og højere. Efterhånden som vi nærmede os toppen blev skoven tættere og tættere...grønnere og grønnere, vildere og vildere. Jeg sugede det hele til mig og synes det var lige sagen...indtil Stephen parkerede bilen tæt ved toppen og sagde at han lige ville vise os noget. Vi fulgte en lille sti, og pludselig.....

...jeg holdt bogstavelig talt op med at trække vejret. Sjældent har jeg set noget så fantastisk! Jeg stod bare der med underkæben i knæhøjde, og blev næsten en smule stresset over at jeg aldrig nogensinde ville kunne bare tilnærmelsesvist fange magien og følelsen med mit kamera (men det betyder jo ikke at jeg ikke gjorde forsøget). Det tog hele min viljestyrke at få løsrevet mig fra det her fuldstændig fænomenale sted, og vi kørte om på den anden side af bjergtoppen. På en klar dag kan man se helt til Mozambique, men det var desværre ikke tilfældet igår. Udsigten var dog på ingen måde hvad man vil kalde ringe, vi slog lejr på et stort klippefremspring og nød udsigten:

Jeg var som et lille barn i en slikbutik - endelig  havde jeg fundet MIT Afrika! Da vi skulle til at pakke sammen for at tage ind til Hoedspruit for at spise på Sleepers (selvfølgelig), lavede Holly et verdensklasse stunt: Hun tabte sin ene klipklap ud over bjergsiden, og måtte tage hjem på bare tæer...

Kan I nu have en god weekend!