Kunsten at fange en løve...

Jeg skal da ellers lige love for at der er kommet action på programmet, efter Jeremy (dyrlægen fra UK, der i høj grad er primus motor på projektet) er kommet herned! Med ham tilbage på holdet, skal vi over de næste tre uger have a) flyttet to løver fra et reservat til et andet, b) have puttet halsbånd på et par løver og c) puttet halsbånd på et par leoparder. Lad os start med mulighed a...

Fredag aften tog vi ud til et nærliggende privat reservat. Her har de for mange løver ift bærekapaciteten, så 2 unge hanløver skal flyttes til et andet reservat. Aftenens mission var at få flyttet én og gerne dem begge to, så Holly og jeg fik en lektion i "kunsten at fange en løve" (jeg kan allerede på nuværende tidspunkt informere den åndeløse læser om, at det er en SMULE anderledes end at fange en ræv). Man skal bruge: 1 styks lokkemad (her en friskskudt impala buk), en dyrlæge udstyret med et bedøvelsesgevær, et par store højtalere, en rulle gaffatape (nej vent - det er vist til et andet projekt? Og dog...man kan vel altid bruge en rulle gaffatape...), en stor madpakke og verdens største tålmodighed.

Vi mødtes med Tim, som er manager af reservatet, og kørte hen til en allerede forberedt fangst lokalitet. Optimalt, laver man en halvmåne af tornebuske og placerer lokkemaden midt i halvmånen - dette gøres for at tvinge løverne ind i en bedre vinkel ift at skyde dem med bedøvelsespile. Jeremy skal jo have et claen shot, og det helst i løvens lårmuskulatur. Ved at tvinge dem til at gå rundt om halvmånen for at nå lokkemaden, muliggøres dette. Vi parkerede bilerne 50 m (darting distance) fra lokkemaden, og riggede til. For at lokke løverne til bruges to snedigt udtænkte metoder; dels slæber man indvoldene fra lokkemaden rundt omkring i området for at lave et duftspor, og dels afspiller man et kald fra et potentiel løve-byttedyr i nød (= nem mad hvis man er løve. Med et par store højtalere på taget af bilen, satte vi os til at vente (musestille) i bilerne, mens solen gik ned:

Jeg tror vi havde siddet der i 10 minutter, da Tim fik et opkald om at løverne var set et godt stykke væk fra hvor vi var. Vi pakkede hurtigt sammen og satte kursen mod det område hvor de var blevet set. På den nye lokalitet, var vi jo ikke forberedt med tornebuske arrangement osv, så vi endte med at hænge impalaen op i et træ, og sætte os i position....og så sad vi ellers der i, i buldermørke, med alle sanser skærpet til et absolut maximum. En sølle halv time gik der, før jeg måtte vække Holly, der var helt slået ud af allergipiller (katteallergi...hmm..temmelig ironisk?), og hviske: Lion! Lion! To store løver stof og flåede i impalaen med så meget kraft, at hele træet gyngede. Tim lyste på dem med et rødt lys (for ikke at blænde dem for meget), så Jeremy kunne se deres positioner. Løverne luskede lidt væk, og kom tilbage...sådan gik de næste 20 minutter, indtil Jeremy kunne få et clean shot på en af dem. Det ramte rent og så sad vi der og ventede...i åndeløs spænding. Da vi var sikre på at bedøvelsen virkede, kørte Jeremy og Tim ud og ledte efter løven, mens vi andre ventede i den anden bil. De fandt ham meget tæt på hvor han var blevet skudt, men de fandt også to andre løver, der luskede rundt ude i periferien. Der blev kaldt på mig, og Tim kom over til vores bil og eskorterede mig over til løven med en skarpladt riffel. Jeg blev udstyret med et spotlight og fik, det ikke ubetydelig job, at holde øje med de andre løver, mens Jeremy og Tim sikrede den bedøvede løve (benlænker mv):

Løven fik et klæde over hovedet, for at beskytte hans øjne, og så skulle vi have ham op på ladet af bilen. Lettere sagt end gjort...200 kg's dødvægt!

Det tog 6 fuldvoksne mænd at få bakset løven op i bilen, og så gik det ellers over stok og sten i et rasende tempo, for at få løven bragt til sit nye hjem så hurtigt som muligt. Jeremy sad på ladet sammen med ham, og Holly og jeg kørte lige bagefter dem. Vi nåede til den bevogtede gate der fører ind til det reservat der var vores mål - kotumen er at man skal skrive sig ind, med dato tid og formål (en sikkerhedsting ift fx krybskyttere mm). Da vagten spurgte ind til formålet, blev han bedt om at kigge om bag i bilen....han så løven, og vi fik sjovt nok lov til at køre ind uden yderligere formalier. 

Vi nåede vores destination - et mindre indelukke i reservatet, hvor han skal have lov til at vænne sig til sit nye hjem, før han bliver sluppet rigtig løs. Vi fik ham ned fra bilen og havde kun lige fået benlænkerne af ham og fjernet klædet over hans øjne, da han meget pludseligt vågnede op, og jeg fandt mig selv i en hvinende og panisk flok af lokale reservat-arbejdere, der var stimlet sammen for at se på det mægtige dyr. Utroligt så hurtigt de kunne komme ud på den anden side af hegnet! Situationen var dog ikke farlig, da han stadig var så omtumlet af bedøvelsen, at han kun kunne halvvejs gå/mave sig væk fra os. Han var meget forvirret og temmelig omtumlet. Stakkels løvemis - han har haft modbydelige tømmermænd den næste dag...nogen burde være kørt ud med en bloody mary og en antilope pizza til ham.

Da vi kørte hjem var klokken over midnat, og vi var godt trætte...men glade, for det var en virkelig succesfuld "relocation". Nu håber vi bare at han falder godt til i sit nye hjem, og at vi hurtigst muligt kan fange hans tilbageblevne bror, så han kan få lidt selskab...