Verdens mindste elefant og verdens største edderkop...

Manner, der sker virkelig meget hernede lige nu! Vi arbejder 16 timer om dagen pt, og har gjort det den sidste 1½ uge. Mængden af billeder jeg tager er eksploderet, og alt dette passer ikke så godt sammen med at jeg dårligt har tid til at opdatere jer herinde. Jeg forudser 2 blog indlæg i dag eller over 2 dage, for der er meget nyt at berette. Lad os starte i et lidt roligere tempo, og så gemme action-bloggen til næste gang (ja, det var en cliffhanger...helt bevidst - jeg skal jo bibeholde jeres interesse....)

Lørdag aften var Holly, Jeremy og jeg inviteret til braai hos Steven sammen med en masse andre dejlige mennesker. Der blev lavet bål i bomaen, og hængt lanterner op i alle træerne - stemning var fantastisk, og jeg sad og tænkte ved mig selv, at det er virkelig svært ikke a blive smaskforelsket i Sydafrika:

Vi har haft travlt med kamerafælderne, og er ved at sætte flere nye stationer op - vi har indhentet tilladelser til at sætte kamerafælder op på 5-6 nye stykker land i reservatet, så det er virkelig gode nyheder. Som altid ser vi fantastiske ting når vi tjekker kamerafælder - den anden dag blev vi forkælet med en stor flok elefanter med usædvanligt mange babyer - der var to helt spritnye elefantbabyer...i lommestørrelse!

En lillebitte elefant :-)

Lommeelefant?

Vi befandt os nærmest midt i flokken, og kunne hverken komme frem eller tilbage, og da elefanterne besluttede at vi da skulle se en vaskeægte elefantvandring, kunne vi bare sidde der og knipse løs. Spænding steg en smule over det acceptable niveau, da en hun elefant med kun en stødtand kom helt op til bilen - lige præcis denne elefant har et ry for at have en meget kort lunte, og vi sad musestille og uden at trække vejret. Hun mistede heldigvis hurtigt interessen, og vi kunne ånde lettet op. Men det var nok den bedste elefant sighting jeg har haft til dato.

Elefant march :-)

Elefant løb :-D

Nu er det jo sådan, at alting er lidt større, lidt vildere og lidt farligere hernede. Det gælder desværre også edderkopperne (nej, der kommer ingen close ups eller grimme billeder, så den nu rædselsslagne læser kan trygt læse videre). Og så er det sådan at edderkopper synes det er vældigt hyggeligt at søge ly i vores kamerafælder. Fact: Jeg døde næsten den anden dag da vi tjekkede fælder. Jeg havde lige åbnet kassen hvor kameraet sidder i, og nåede lige at se et KÆMPE behåret ben, forsvinde ind bag ved kamerater (MOAR!). Fik meddelt Holly, at jeg nok skulle have kunstigt åndedræt om et spiltsekund, og lod kameraet falde ud af kassen...og døde næsten af skræk. De modige af jer kan google "wolf spider", og så får I nok en fornyet respekt for mig og mit arbejde hernede (jeg døde jo trods alt ikke helt). Holy mother of God, den var stor...og grim. YIKES! Og nu følger et lynkursus i hvordan man fjerner en biolog-spisende edderkop fra en kamerafælde.

Trin 1: Man udstyrer en anden (gerne godtroende) biolog med en lang pind til at pirke utysket ud af fælden:

Trin 2: Man iagttager (på afstand naturligvis) hvordan den anden (gerne godtroende) biolog forfærdes når utysket rent faktisk kommer ud af fælden:

Trin 3: Man skifter tøj, fordi man har tisset i buskerne af grin (dette er der dog ikke noget billede af...).

På vej hjem den dag, fik vi også set en kæmpe stor flok vanbøfler - jeg vil tro at den kunne klassificeres som "super herd", for der var langt over 500 individer. Imponerende!

...og næste blog indlæg byder på tommetyk action - det lover jeg! Indtil da, pas på jer selv!