Løver...HELT tæt på!

Holy moly, hvor tiden går stærkt hernede! Vi drøner rundt og har sjældent særlig meget sammenhængende tid hjemme på lodgen. Men nu skal det være - jeg skylder vist en action blog?

Den sidste uge har stået i løvernes tegn. Bogstavelig talt. Vi skal have sat satellithalsbånd på 3 løver her i reservatet, og jagten gik ind i sidste uge. Vi havde en sighting af vores Hermansbrug Pride en morgen, og besluttede os for at gå efter en af de store hunner i flokken samme aften. Proceduren var den samme som jeg har fortalt om tidligere - et call up, hvor vi via lokkemad og play back sekvenser lokker løverne til. Vi havde ikke siddet i bilen særlig længe, i den buldermørke afrikanske nat, før vi hørte en susen i græsset og vi var omringet af en stor flok hyæner. Nu siger jeg det igen...magisk! Som de altid gør, når de kan lugte bytte, begyndte de at "grine" og løb rundt omkring os...men så kom løverne, og hyæner fortrak sig lidt. Dog ikke mere end at vi konstant kunne høre dem og deres "woooo-oooop" kald, rundt omkring i buskadset. Jeremy fik ret hurtigt et rent skud på en af de store hunner, og hun gik ud som et lys. Vi var nødt til at handle hurtigt med alle hyænerne omkring, især med den bedøvede løve i en meget sårbar position. Vi fik bakset hende op på ladet af bilen, og begyndte vores opmålinger og prøvetagninger. Hun fik også et satellithalsbånd på.

Vi kæmper for at få en blodprøve. Bedøvelsen får venerne til at klappe lidt sammen, så jeg lægger pres på et stort blodkar så Jeremy kan få sin prøve.

Vi måler potestørrelse :-)

Kunsten at klø en løve på maven :-D

Selve håndteringen af løven tog nok en 1½-2 timer. Da hun kom ud af bedøvelsen var hun naturligvis meget groggy, og vi sad hos hende i bilerne indtil vi synes hun var i sikkerhed. Hyænerne var nemlig stadig i området på det tidspunkt. Dagen efter fik vi spottet hende i reservatet, og hun så fin og frisk ud.

Et par dage senere var vi på call up i Blue Canyon igen. Vi fik jo flyttet én løve ugen før, men vi manglede stadig at flytte én løve til. Begge løver er blevet købt af et reservat der hedder Thorny Bush. Vi var lidt bekymrede over hvorvidt løverne var blevet for nervøse til at komme til vores call up, da vi har arbejdet en del på dem på det sidste. Men til vores store glæde dukkede begge de resterende hanløver op lige efter mørkets frembrud. Til vores glædelige overraskelse havde de sluttet sig til deres mor og den anden hunløve der er i reservatet. Vi havde planer om at sætte halsbånd på en af hunnerne, fjerne et gammelt halsbånd fra en af dem, og give dem begge to en præventionindsprøjtning. Humlen er er de unge hanløver er sønner af den ene af hunløverne, og da én af dem skal blive tilbage i reservatet, kan det jo gå hen at blive noget rigtig rod. Vi fik hurtigt og effektiv bedøvet den ene af de to unge hanner. Holly og jeg blev udstyrtet med de obligatoriske spotlights på taget af bilen, så vi kunne holde øje med de tre andre løver der luskede rundt i buskene omkring os. 6 fuldvoksne mænd baksede for at få 200+ kg's dødvægt op på ladet af bilen. Da der blev råbt på en mand til hoppede jeg ned og gav drengene en hånd med....og så skete der ting og sager. Jaja, man skal ikke undervurdere mine splejsede overarme :-D Oppe i bilen fik jeg for alvor set hvor stor han var. Hold da op! Vi blev enige om at putte bedøvelsespiller i resten af lokkemaden, og så komme tilbage senere i håbet om at hunløverne ville have spist af det så vi også kunne få halsbånd på dem osv.

Og så gik det ellers over stok og sten - mig, Holly og Jeremy på ladet af en pick-up truck med en kæmpe løve med 120 km/t. På vej fra Blue Canyon til Thorny Bush var Jeremy nødt til at toppe bedøvelsen op hele 5 gange fordi han (altså løven) begyndte at reagere lidt for meget på stimuli. Det var godt nok noget af et adrenanlinsus!

Se lige den potestørrelse!

Vi nåede til Thorny Bush uden at blive spist, og fik læsset løven af i hans release-indhegning. Afsted det gik igen, tilbage til Blue Canyon....og ganske rigtig, vi fandt en meget omtåget hunløve i nærheden af lokkemaden. Jeremy fik bedøvet hende helt med en bedøvelsespil, og vi fik givet hende halsbånd på, og givet hende præventionsinsprøjtningen. Det sidste var rigtig godt, for det var nemlig moren til hanløverne vi havde fået fat på.

Holly, jeg + stor hunløve....meget sent og i øsende regnvejr

Jeg ved ikke en gang hvad klokken var, da vi endelig kørte tilbage mod Timbavati. Det var i hvert fald sent. Men sikken en aften...2 løver på én nat. Succes!!! Dagen efter fik vi et opkald fra Thorny Bush om at gensynsglæden havde været stor mellem de to brødre.

Denne uge startede på bedst tænkelig måde. Om søndagen havde vi spottet 3 store løve brødre (Birmingham Boys), og mandag aften satte vi et call up op, får at få et halsbånd på én af dem. Vi kom til at vente længe. Der skete ikke noget som helst - ikke så meget som en enkelt hyæne, så vi kørte en tur rundt i området med et spotlight, for at se om vi kunne finde dem. No luck. Tilbage ved vores call up, skulle vi lige til at pakke sammen, da der pludselig lød et brøl bag os der fik ens brystkasse til at vibrere. Der kom de....de tre store hanner, og de kom med stil. Tror hele reservatet vidste hvor de var på lige det tidspunkt. MAGISK! De gik lige på lokkemaden og Jeremy fik en bedøvelsespil i den største af dem...jeg tror det tog 20 minutter før han begyndte at blive omtåget. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Da vi endelig kunne komme til ham, kunne man ikke andet end at tabe underkæben i ærefrygt; sikken et dyr!

Den store han, dagen før vi fangede ham

Løvebrødre :-)

Broder kærlighed :-)

Hvor mange gætter på at han kunne sluge mig i én mundfuld?

Vi var tilbage på lodgen kl 3...fuldstændig maste, men meget tilfredse med dagens præstation. Løver er mega seje!