Coloradodrømme....igen-igen-igen...

Nu har jeg efterhånden været på dansk jord i ½ års tid, så det er vist på tide at der snart sker lidt igen. Og det ER på tide, for det er ved at være tid til at vende en ny side i mit liv som biolog. Eller faktisk er det egentlig en gammel side, for nyhedsværdien i at jeg skal til Colorado, er ved at være lidt slidt. Det er jo trods alt 6.-7. gang jeg skal afsted...men denne tur byder på en masse nye elementer, både dem som jeg har planlagt, og så uden tvivl alle dem jeg ikke havde forudset (og som vil have væsentlig større underholdningsværdi...som sædvanligt) :-)

Det nye ved turen bliver at jeg skriver en blog om det. For første gang. Det bliver en sjov udfordring, for det er jo ikke med nye øjne jeg skal afsted denne gang, så det bliver spændende om jeg kan formidle den umiddelbare entusiasme ved at være derovre videre til jer. Jeg tror det - det er jo trods alt mit andet hjem, og et sted der betyder virkelig meget for mig.

For de uindviede, som har siddet og rystet uforstående på hovedet efter at have læst de sidste to afsnit, kan jeg lige løfte sløret for hvad alt den her indforståede snak går ud på. Gennem de sidste 4 år har jeg været tilknyttet et projekt om en lille truet ræveart, der lever ude på prærien i USA. Den hedder swift fox. Swift fordi den er meget hurtig (og sej). Den ser sådan her ud:

Den opmærksomme læser, vil straks bemærke at Mikkel Ræv har et radiohalsbånd på. Det er helt korrekt. Grundlaget for projektet er nemlig en radiomærket population på et stykke prærie land, i det nordøstlige Colorado. Nærmeste "by" er eksotiske Nunn, som er 90% forladt (der er dog et posthus?!?). Nærmeste tankstation er 50 km væk, og det tager en time at komme til indkøbsmuligheder i universtitetsbyen Fort Collins. Så hvis man glemmer at købe mælk er det bare ærgerligt. I får da lige et kort: 

Godt så, nu hvor alle er med på hvor i verden vi befinder os, kan vi fortsætte med hvad projektet egentlig går ud på. I alt sin enkelthed er min/vores ambition at bruge dyreadfærd som led i bevarelsesstrategier for truede dyrearter. Vores tilgang til det er, at jo mere man ved om dyrenes adfærd, jo bedre kan man forstå deres behov, og dermed bevare dem bedst muligt. Min ultra niche i det her er personlighed hos dyr. Jeg bruger et begreb der hedder "boldness", hvorigennem jeg estimerer om et individ er sky eller modig. Dette kan nemlig ses som et udtryk for personlighed, da dette aspekt er et gennemgående adfærdstræk på individ niveau. Kort sagt er de (rævene, og alle andre dyr) forskellige, ligesom vi er det, og tackler situationer på forskellige og individuelle måder. Dette har indflydelse på rigtig mange ting, så som reproduktion, overlevelse, fouragering, territorium størrelse, aktivitet osv osv. Derfor er det så pokkers en vigtig faktor at vide noget om. Jeg har en "soft publication" der fortæller om projektet på videnskab.dk, hvis dette skulle have interesse: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/truede-dyrearter-skal-overleve-pa-personlighed

Nåh, men radiohalsbåndet skal jo til for at jeg kan finde rævene igen. Så første led i processen er at få fanget dem og putte radiohalsbånd på dem. Man skal bruge: en fælde, pløkker, strips, hot dog pølser, gaffatape (man skal altid bruge gaffatape), en tyk lærredspose, et radiohalsbånd, en lang pind og gode nerver. Så gør man som følger: 

1) Man fanger ræven:

1½) ...nogen gange fanger man også noget andet end ræve:

2) Ræven placeres i den tykke lærredspose (det lyder enormt simpelt...det er det ikke), således at den nemt (haha) og sikkert (for begge parter....eller...) kan håndteres. Det ser sådan her ud:

Ja, det er ikke alle der starter morgenen med en ræv mellem benene...som man siger. Rævene bedøves ikke, de er små nok til at man kan håndtere dem uden den slags hjælpemidler. Mens man har ræven i hænder, skal man gennem en række procedurer, der ender med at den får sit radiohalsbånd på. Der skal laves en adfærdsvurdering af ræven under selve håndteringen, og det skal tjekkes om det er en dreng eller en pige, og den skal aldersbestemmes udfra tænderne (her kommer den lange pind i brug):

Ja, jeg er rabies vaccineret. Når ræven har fået sit fine radiohalsbånd på (som kun vejer 40 g), bliver den sluppet fri igen, og i de næste dage holder jeg øje med den, for at være sikker på at halsbåndet sidder ordentligt:

Rævene får nogle uger til at vænne sig til deres nye halsbånd før jeg begynder at lave den anden runde adfærdsmålinger på dem. Det er en såkaldt novel object test, hvor et fremmed objekt placeres ved rævens hule, og så observerer man hvordan den reagere på dette. Man tager en orange spand, og placerer den ved rævens hule:

....og så kører man 200-300 meter væk og sætter sig til at vente (og vente og vente og vente) i det her:

Det var vist sådan set det :-) Derudover følger der en masse tracking med for at lokalisere ræven...dvs mig med radio og en håndholdt antenne der vader prærien tynd for at finde frem til deres huler.


Rammerne for denne tur er som følger: Jeg skal afsted i 6 uger, med afrejse på mandag d. 24. september. Formålet med turen er at få udviddet mit datasæt fra specialet, så vi kan få skrevet og (forhåbentlig) udgivet en solid videnskabelig artikel om projektet. Jeg skal udelukkende lave adfærdsobservationer på rævene, dvs dem med den orange spand. Jeg regner med at jeg skal bruge en del tid på at finde dem, da der ikke har været nogen over at holde øje med dem siden foråret. Udfordringen bliver uden tvivl at få lokaliseret rævene - når først jeg ved hvor de er, burde observationerne være ret lige til.
Midt i oktober skal jeg på en stor konference i Portland, Oregon, hvor jeg har været så privilegeret at få muligheden for at præsentere mit projekt om rævene på en stor poster/plakat. Det er en kæmpe kæmpe mulighed, og en stor udfordring. At sige at jeg er nervøs ville være en underdrivelse.
Når jeg kommer tilbage fra konferencen, venter mine forældre på mig i Fort Collins. De skal med mig ud på prærien i 5 dage, og se hvad det egentlig er jeg render rundt og laver derovre. Jeg glæder mig helt vildt til at vise dem MIT Colorado, og dele alle de fantastiske oplevelser jeg har derovre med dem.
De sidste 10 dage af min tur skal jeg bruge sammen med min yndlings Fie i Boston...jeg kan jo ikke tage til USA uden at se hende, er I da fuldstændig vanvittige....!

Så det var så en temmelig lang appetitvækker til de kommende 6 ugers blog. Hvad siger I? Vil I med på eventyr endnu en gang?