Vejret har været en smule temperamentsfuldt siden jeg kom herover (jeg siger jo at jeg er en katastrofemagnet). Det besværliggør fletarbejdet en smule, for det er en udfordring at køre herude, selv med firhjulstræk på. Til gengæld kaster det nogle hæsblæsende smukke scenarier af sig:
Jeg var i felten da ovenstående meget sorte himmel pludselig trak sig sammen omkring mig, og jeg fik hurtigt benene på nakken og satte kurs hjem mod feltstationen. Det viste sig at være en ret klog beslutning, for få minutter efter faldt der 5 mm på 15 min efterfulgt af et temmelig kraftigt tordenvejr. Da Mark (feltstationens manager) og jeg talte om vejret i morges, var hans svar: This is insane, it's never like this in September. Jeg fik straks flashback til den allerførste gang jeg var herovre, og en F3 tornado raserede en hel by kun 20-30 km herfra, og Mark sagde: This never happens out here?!? Well, lucky me!
De har dog lovet bedre vejr fra nu af, og allerede i dag har det været tørt med temperaturer omkring de 20 C. Det ser kun bedre ud de næste par dage, så det skal nok tørre hurtigt op herude igen. Og tørt er faktisk nøgleordet når man skal beskrive prærien pt. Den bærer virkelig præg af en meget tør sommer, og vegetationen er så kort, at den får en veltrimmet golfbane green til at ligne et vildnis. Den del af det er så til gengæld en stor fordel for mig, for udsynet er optimalt når jeg skal til at lave mine adfærdsobservationer.
Nåh, men nu skal vi jo ikke glemme hvorfor jeg er herovre. Feltarbejde! Min dagligdag består pt i at køre prærien tynd, og prøve at opspore de ræve der har radiohalsbånd på. Det lyder jo enormt simpelt....det er det bare ikke altid. Rævene er nataktive, og er derfor i deres huler om dagen. Hulerne kan være så dybe, at det næsten er umuligt at få et radiosignal på dem mens de er dernede. Her vil den kvikke læser så spørge, hvorfor jeg ikke bare leder om natten når de er aktive, og ude at jage. Godt spørgsmål. Men jeg skal bruge deres hule-lokalitet for at kunne lave adfærdsobservationer; jeg skal jo kunne se dem når den tid kommer.
Mit faste udstyr når jeg tracker består af en yagi-antenne, en radio og så det radiohalsbånd ræven har på:
I får også lige et størrelsesforhold på radiohalsbåndet, så I kan se hvor små rævene egentlig er. Dette halsbånd sad på en fuldvoksen han:
Halsbåndet vejer kun 40 gram, og det må max udgøre 3% af rævens kropsvægt. batteridelen sidder foran på halsen, og den bøjelige antenne peger bagud. Korrekt tilpasset er halsbåndet ikke til gene for ræven, og har ingen indflydelse på dens overlevelse eller adfærd.
Hver ræv har et halsbånd med en unik trecifret frekevens. Hannerne starter med et ulige tal og hunnerne med et lige. Radioen indstilles så på en given frekvens, man finder en bakketop, parkerer bilen, hopper op på ladet (så man er endnu højere oppe), kobler antennen til, og så afsøger man området for den ræv man gerne vil finde. Dette gentages igen, og igen, og igen, og igen... (dog ikke i tordenvejr)...og måske er man til sidst heldig a få bid. Med bid mener jeg et BIP. Får man bid, hopper man ned fra ladet, tager sin GPS (så man kan registrere sine fund...og finde dem igen) med, og går i den retning signalet er stærkest. Med tid og tålmodighed (og lange strækninger der skal gåes) finder man så sin rævehule. Dette er målet lige nu og her; at få lokaliseret så mange ræve som muligt. Så det er hvad jeg har lavet de sidste 3 dage.
Igår, på anden dagen, skete der noget helt uhørt så tidligt i forløbet...nemlig det her:
Jeg fandt en hule! Med en ræv (126) i!!! Som I kan se på billedet, ville begejstringen ingen ende tage. Det er aldrig før sket at jeg har fundet en hule så tidligt i forløbet herovre, og da slet ikke når rævene ikke har været under opsyn i ½ år. Det var vildt! Og det var endnu mere vildt da jeg senere fik signal fra en anden ræv (093). Jeg måtte dog opgive at finde hende, da føromtalte uvejr lurede i horisonten. Men sikken en start!
I dag tog jeg så ud igen. Målet var at finde den ræv jeg fik mortalitetssignal på på førstedagen (524), og så forhåbentlig få signal på nogle nye ræve. Første gang jeg stoppede for at pejle en ny ræv var der bid...jeg kunne dårligt fatte det. Jeg gik efter signalet, og det blev højere og højere. Pludselig så jeg en ræv springe op og spurte derfra i et hæsblæsende tempo, som kun en swift fox kan. Så stod jeg der med jordens største smil, og fik vist udbrudt: Weeeee, en ræv! Ræven (033) havde ligget ved sin hule da jeg kom vadende, så hulen blev GPS'et, og humøret var enormt. Min første rigtige ræv i sæsonen. Og så fin hun var!
Så gik jeg den tunge gang op for at finde 524. Det er aldrig sjovt at få et mortalitetssignal på en af sine ræve (bippet i radioen er meget hurtigere end ved et normalt signal), og man ved aldrig hvad man finder når man får sådan et. Efter at have afsøgt området i ½ times tid fandt jeg hvad jeg ledte efter. Eller det vil sige at jeg fandt kun et intakt halsbånd. 524's skæbne står derfor hen i det uvisse, men han er sandsynligvis død. Så nu er jeg nede på 18 mulige ræve. Det sandsynlige max antal er dog 12.
Jeg kørte derefter ud til det område hvor jeg på førstedagen havde fået signal på 013. Og minsandten...der var bid...igen! Igen gik jeg efter signalet, og fik også overrasket hende ved en hule. Endnu en hul og endnu en rigtig ræv. Jeg kunne næsten ikke få armene ned, da jeg kørte hjem mod feltstationen. Sikken en start!
Til de skuffede der mangler billeder af de ræve jeg så i dag, må jeg skuffe. Det kan bare ikke lade sig gøre at fotografere en swift fox, så ikke den er en lille utydelig prik i horisonten, med mindre man ligger i skjul i dagevis. Måske kan jeg være heldig at få nogle skud når jeg laver adfærdsobservationer. Men for nu vil jeg spise jer af med det hidtil bedste (og tættest på) billede jeg har fået af en prong horn buk - taget på vej hjem i dag:
Og kan I så have en herlig weekend :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar