Det er gået stærkt siden sidste blog indlæg. Sidst var jeg meget entusiastisk over min gode start herover. Den skulle vise sig at fortsætte. Jeg har nu aktivt signal på 7 ræve, og har lavet adfærdsobservationer på 3 af dem. Aktivt signal behøver ikke at betyde at alt er fryd og gammen. Nogle ræve kan jeg kun få signal på om natten (de er jo nat-aktive), og om dagen er de som sunket i jorden...dvs at jeg ikke kan finde deres huler. Det kan skyldes meget dybe huler, hvor signalet ikke går igennem. Og uden huler, ingen observationer - og så er jeg lige vidt. Endvidere har jeg mindst 2 ræve på privat land (fandt jeg ud af, efter at have vandret så langt efter signalet at min truck var en lille bitte prik i horisonten), så jeg har ikke umiddelbart lov til at gå/køre derind. Mark og jeg prøver at få landejerne i tale, så jeg kan få tilladelse. Det ville virkelig være værdifuldt, for med så forholdsvis lille en sample size, er det at miste 2 ræve ret voldsomt for det endelige datasæt. Så I må gerne krydse fingre!
Nåh, observationerne. Det går i alt sin enkelthed ud på at jeg verificere at ræven er i hulen, sætter en stor orange spand tæt ved hulen og spurter så tilbage til bilen, som er udstyret med spotting scope, digital optager og diverse fornødenheder (cola, chokolade, tæpper, hue...). På de varme dage ser det sådan her ud:
Jeg sidder der oftest i 4 timer, og langt det meste af tiden sker der ingenting. Det er vigtigt at ræven er i hulen når jeg starter observationen, og mange af dem kommer først op af hulen lige før solnedgang. Men sådan er det selvfølgelig ikke altid. Det skal jo ikke være nemt, det ville jo være kedeligt. Nogen af dem er mere ude af hulen end andre. Det er udbredt at de ligger og slikker solskin ved hulen i et par timer før solnedgang, nogle gange i endnu længere tid. Så det er med at få timet hvornår jeg dukker op. Jeg har fx én ræv, som jeg nu har forsøgt at få lavet observation på 5 gange; hver gang har hun været oppe fra hulen, og jeg har måtte køre videre med uforrettet sag. Så det er med at kende deres individuelle rytmer og vaner...og så være lidt heldig.
Det jeg kigger efter, er rævens adfærd ift det fremmedobjekt jeg har placeret. Nogen af dem reageret meget modigt, og løber straks hen og snuser til det, nogen nærmer sig tøvende, nogen ser det og løber tilbage i hulen, og nogen er fuldstændig ligeglade med det. Det at rævene reagerer så forskelligt på den samme stimuli, er et udtryk for personlighed. Jeg sidder med en digital optager og beretter hvilke typer adfærd jeg ser. Dette skal så analyseres og kvantificeres gennem statistik (et nødvendigt onde...statistikken altså. Men uden den ingen videnskab) når jeg kommer hjem igen.
Når jeg sidder der, og venter på rævene, har jeg derfor ofte (virkelig) god tid til at nyde omgivelserne...eller bliver underholdt af præriehunde. Landskabet er meget skiftende herude, selvom det er prærie - det ligner nok det samme for mange, men det er det langt fra. Igår havde jeg denne udsigt fra mit "kontor":
Et par dage i forvejen var det her min udsigt:
Det kan man jo på ingen måder klage over. Jeg bliver også ofte forkælet med de helt specielle minutter, hvor solen lige er gået ned i vest og månen er på vej op i øst på samme tid. Det er nærmest magisk...det er ofte ret blæsende herude, men lige på det tidspunkt af dagen bliver alt stille herude, og så er det bare med at sætte sig tilbage og nyde dette:
Når nu vi snakker om solnedgange, er det virkelig noget de an finde ud af her i Colorado...ligesom Rocky Moutains aldrig ligner hinanden to dage i træk, gør solnedgangene det heller ikke. Sådan her så det ud i forgårs:
Vejret. En anden Colorado specialitet...og den er ikke for sarte sjæle. Om efteråret er det mindre ekstremt, for det er hverken thunderstorm eller tornado sæson. Men det er stadig noget der ville kunne få de fleste danskere til at snakke endnu mere om vejret. I sidste uge var det 30 C om onsdage, 25 om torsdagen og fredag morgen så det sådan her ud:
Tre dage senere havde jeg shorts på igen. Så da mine kommende felt-slaver (mine forældre) spurgte hvad de skulle pakke, var svaret knastørt: ALT! Men sneen og de store udsving i vejret, er tegn på at vinteren er på vej. Det har de canadiske gæs også fundet ud af, og i disse dage trækker de i flokke på op til flere hundrede fugle sydpå. Det er meget fascinerende at se dem kredse rundt i en stor flok i et stykke tid, med voldsom vokalisering, for derefter at finde deres plads og flyve afsted i de karakteristiske formationer man ser hos trækfugle:
Og så skal jeg vist have pakket til konferencen! Jeg skal nok forsøge at få skrevet et indlæg mens jeg er afsted, og lade jer vide hvordan Portland er, og hvordan min poster bliver modtaget :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar