Jeg kan ikke nok ikke komme uden om at jeg har det med at rode mig ud i ekstreme situationer, nær-katastrofer og den slags...dog med et ikke-uvæsentlig islæt at virkelig sort humor. Min tur herned er naturligvis ingen undtagelse....
Tirsdag morgen begyndte det at regne. Og det blev ved. Og regnen tiltog i styrke. Og blev ved. Og ved. Og ved. Onsdag morgen stod vi op til nyheden om at et helt års regn var faldet i løbet af 36 timer. Den lokale måling her på Makanyi sagde over 400 mm på 36 timer. Og det blev ved med at regne. Langsomt begyndte nyhederne fra lokalområdet at tikke ind - hele Kruger stod under vand:
Jeg fik heldigvis telefonforbindelse til Nakedi, der er i Kruger pt for at lave feltarbejde. Han var ok!
Broer og veje er skyllet væk og den nærmeste by er blevet erklæret katastrofeområde. Folk blev evakueret fra hustage i byen, og helikoptere fløj ind i Timbavati og evakuerede gæster i den nordlige del af reservatet:
 |
| FØR |
 |
| EFTER |
 |
| Gæster evakueres fra Tanda Tula Camp - et af de steder hvor vi har kamera fælder oppe... |
Billederne ER meget voldsomme, og situationen er også ekstrem. Vi er total isoleret herude, da alle indfaldsveje nu er ikke eksisterende. Vi kører på generator pt, men det kan vi ikke gøre for evigt. resultatet bliver nok at vi om få dage er uden strøm, og at vi skal leve af ris og ketchup indtil vejene bliver farbare igen. men ærligt, jeg har prøvet det der var værre.
Men når det så er sagt, har vi været det aller heldigste sted overhovedet gennem alt det her. Makanyi ligger på det højeste punkt i hele reservatet og vi har ingen floder der løber gennem campen. Det har reddet os, men det gør det også svært for os rigtig at forstå omfanget af katastrofen . især fordi vi som sagt er isoleret herude, og ikke kan se det ved selvsyn. Dog kan jeg præsentere lidt vilde billeder fra Stevens hus...eller nærmere betegnet hans dam...som nu er på størrelse med Arresø:
 |
| FØR |
 |
| EFTER |
 |
| FØR |
 |
| EFTER ...man ved det har regnet når en elefant SVØMMER forbi ens hus.... |
Reaktionen fra de lokale hernede var: Sådan her har vi aldrig oplevet det før! Nåh, men det er da superduper herligt for mig - hvor er jeg dog bare jordens heldigste kartoffel, at den slags sker mens jeg er her....og jeg fik omgående deja vu til min første tur på prærien i Colorado, hvor præcis det samme blev sagt om den F3 tornado der smadrede byen lige ved siden af os. Så nu har jeg lavet en liste. En liste over hvad jeg egentlig havde været udsat for når jeg har været i felten. Den er efterhånden ved at være ret imponerende når nu jeg selv skal sige det:
F3 tornado, bidt af ræv, tisset på af ræv, kørt fast i midten af ingenting midt om natten, stødt på en krybskytte i midten af ingenting midt om natten, næsten ramt af lynet, tilbageholdt og krydsforhørt af immigrations i 1 time, stukket af skorpion, sneet inde, jagtet af elefant, næsten hi-jacked og nu stormflodskatastrofe....
Jeg tænker at et CV fremover udelukkende skal bestå af den liste, og en evt motiveret ansøgning så bare skal sige: I'm awesome!
I det mindste keder jeg mig aldrig, ej heller savner jeg spænding i tilværelsen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar