fredag den 2. december 2011

Fødselsdag i varmen...

Der var måske en hvis bitterhed at spore i mit sidste indlæg. Nuvel, det er vel ikke fair at jeg IKKE har set en leopard endnu? Jeg synes ikke det er urimeligt at mobilisere et anseeligt fornærmethedsmoment over den slags...?

Da vi tog på game drive aftenen før min fødselsdag, sagde jeg til Steven: So Steven, are you gonna find me a leopard for my birthday? Han sagde selvfølgelig ja, og de andre gav mig medlidende blikke...suk!
Vi spiste sammen med Stevens familie den aften, og efter maden blev der spillet yathzee (med livet som indsats...den slags tages åbenbart meget seriøst i Sydafrika?). Vi sad og spillede indenfor, da pludselig....en leopard kaldte lige ved siden af huset! Vi sneg os ninja-stille ud på verandaen, og Steven lyste på bredden lands dammen foran huset. Og der...der var han! En stor leopard! Jeg sad og smilede som en fjoget lille skolepige med en nyspidset blyant, da de andre foreslog at vi tog ud at lede efter ham. Selvfølgelig! I bilen med os, mens jeg stille for mig selv tænkte at det var godt nok et long shot det her. Min tvivl blev gjort til skamme...vi havde kørt rundt i 10 minutter, da min spotlight fangede ham. Der var han midt på vejen. Rolig, afventende og betragtede os. Vi slukkede motoren. Han kom tættere på. Vi sad musestille mens han nonchalant gik lige forbi bilen. Stevens far fik mumlet noget med at vi skulle passe på, for netop denne han var kendt for at angribe. Herligt (!), eftersom vi sad i en åben game viewer! Det var stort. Det var fantastisk. Leoparder er så meget med ærefrygtindgydende end løver...det er en helt helt anden intensitet. Wow, sikken en kat! Sikken en fødselsdagsgave!

Morgenen efter stod jeg op til fødselsdagssang på Skype. Smukt udført af forældrene...med flag, kat og skærmkramning. Også en meget smuk og unik oplevelse....! Hos Steven blev jeg også modtaget af fødselsdagssang...af hele hans pukkelryggede familie + Holly. Jeg fik en fantastisk gave af Holly og Steven bestående af: den nyeste CD fra Florence + The Machine, uanede mængder chokolade, en frisbee, diverse halvdøde biller, et leopard pandebånd og en BAD ASS vand pistol....eller skulle jeg sige vand bazooka? Vi slæbte sofaerne ud på verandaen og sad så ellers og hyggede os hele dagen med fødselsdags mojitos og så på giraffer, bøfler og kuduer der kom ned for at drikke:





Dagens højdepunkt var KAGEN Holly og Steven så smukt havde kreeret til mig...blå, med glitterkrymmel, smarties og snydelys. Der var jo ikke et øje tørt. Som fodnote kan det tilføjes at jeg tilsyneladende har én kæreste....?!?



Efter kage og lyserød champagne (man er vel en pige), var der vandkamp..(min bazooka var ret effektiv) det er vist første gang jeg har prøvet det på min fødselsdag? Dagen sluttede med en game drive i skumringen, hvor vi så en løveflok med intet mindre en 13 unger!

Sikken en fødselsdag!

Jeg kan i øvrigt garantere en temmelig stor underholdningsværdi i næste blog indlæg. På andres bekostning naturligvis....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar