Vi fik sendt vores wildlife dyrlæge, Jeremy, hjem med stil i starten af denne uge. Det har været 3 enormt travle, men også meget succesfulde uger mens han har været hernede. I alt fik vi sat halsbånd på 3 løver i Timbavati, flyttet 2 han løver og givet en hun løve halsbånd på hos Blue Canyon. Endvidere fik vi også sluppet 2 geparder fri i Blue Canyon, og givet den ene af dem halsbånd på. Og sidst men ikke mindst fik vi flyttet en hun gepard, også til Blue Canyon. ...puha, man bliver jo helt forpustet. Men der er mere....
I sidste uge fik vi nemlig føjet en hyæne til den i forvejen omfangsrige liste. Vi satte et call-up o som vi plejer, og hyænerne var der faktisk med det samme. Nok en 5-6 stykker. Men de var meget sky og kredsede om os og lokkemaden i flere timer, før Jeremy kunne få et rent skud ind på alfahunnen (som var hende vi specifikt gik efter). Og så gik det ellers over stok og sten, efter en hyæne der blev mere og mere døsig. Vi fandt hende i noget tæt buskads, og havde lidt af en udfordring med at få bilerne på plads, så de kunne give os mest mulig beskyttelse. Flokken var jo fulgt med hende, så vi var omringet af hyæner. Det lykkedes dog til sidst, og vi kunne gå i gang med at håndtere hende og få givet hende halsbånd på:
Nu er hyæner jo ikke just skødehunde - de er dælme store, og meget
massive, når man står lige ved siden af dem. Så spændingen blev
tommetyk, da hun vågnede op meget pludseligt, mens vi håndterede hende.
Situationen var ikke farlig som sådan, for hun var meget omtumlet, og
hun kunne stadig ikke bruge sine bagben. Lad mig sige det sådan: Nogen
panikkede mere end andre, og det var ikke den danske biolog....hæhæ!
Jeremy fik hurtigt givet hende en sprøjte til, så vi kunne blive
færdige. Lige et billede af mig og bæstet:
 |
Endnu en action packed aften i bushen! Men vi var ikke helt færdige med at nusse store rovdyr endnu...
Finalen var nemlig at vi en tidlig morgen i sidste uge, skulle tilbage til Blue Canyon og have bedøvet den hun gepard vi flyttede dertil ugen før. Hun skulle have et sundhedstjek og have taget nogle prøver, så hun kan indgå i et storstilet forskningsprojekt om geparder (noget med genetisk bottleneck og jeg skal komme efter jer, men jeg vil undlade at udrede store biologiske teorier her - til nogen åbenlyse lettelse?). Det var kun Tim (manager af Blue Canyon), Jeremy og jeg der var afsted...og vi skulle så have ram på den her gepard...bogstavelig talt. Det var lettere sagt end gjort, og det tog en stor portion tålmodighed (som det altid gør når man arbejder med dyr) og en snedig ninja-løsning at få hende på kornet. Vi måtte ind til fods, og Tim og jeg afledte hendes opmærksomhed, mens Jeremy sneg sig ind fra siden og kunne ramme hende i lårmuskulaturen (man SKAL ramme en gepard rigtigt - der er ikke meget muskelmasse på dem, og de er meget skrøbelige...rammer man forkert, kan man skade dem fatalt).
Det var et privilegium endnu en gang at være helt tæt på en gepard...håndteringen gik hurtigt og nemt, og vi fik et opkald senere på dagen om at hun var "up and about and looking good". Det vil vi altid gerne høre bagefter!
Næste blog bliver om en gennemført episk weekend...and speaking of: God weekend til jer alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar