Christina Gone Wild: Jul i Sydafrika...

Jul i Sydafrika...bum!

Først og fremmest var jeg forberedt på at jul hernede ville være meget anderledes end derhjemme - men jeg glædede mig egentlig til at opleve det. Da vi nåede midt november, kunne jeg godt mærke at julestemningen ville blive svær at hive frem i år...trods ivrige intentioner. Men det ER bare ikke det samme når det er 35 C og man vader rundt i eksotiske dyr. Noget andet er så også, at jul bare ikke er en særlig stor begivenhed hernede...det fylder ikke tilnærmelsesvis så meget som det gør derhjemme. Derfor er jeg ekstra glad for de 14 dage jeg fik hjemme i Danmark i starten af december, så min indre nisse kunne blive overstimuleret med lyskæder, glögg, æbleskiver, pakkespil, gran, kulde, juletræ og julemad.

Jul bliver som udgangspunkt holdt d. 25 om morgenen..altså UK style. Det alene var et mærkeligt koncept for mig, men fair nok....lad os da prøve det! D. 24 om aftenen var Holly og jeg inviteret over til Dave og Yvonne til juleaftensmiddag. Inden festivitassen begyndte, fik jeg fundet Disneys Juleshow på nettet, og sad og heppede på Rip, Rap og Rup i den episke sneboldskamp, og nynnede med på kjolesynings-sangen i Askepot...ganske som jeg plejer. Kl. 19 begav vi os over til Dave and Yvonne, og på den 30 sekunder korte gåtur, nåede jeg at tænkte at det da vidst var første gang at jeg var dukket op til julemiddag i shorts. Bordet var fint dækket, med nisser og nogle store knallerter...men det var juletræet der fangede min opmærksomhed. Eller det vil sige, at det var svært at undgå at se det, som det stod der i hjørnet i al sin plastik pragt med neon-farvet lysshow. Der var ikke meget granduft over det, og sad man tæt på træet skulle man nærmest have svejsebriller og solblokker på! Der var ikke særlig meget jul over middagen, men det var god mad og vi fik hygget os. Efter maden spillede vi Trivial Pursuit...Sydafrikansk version...så nej, Holly og jeg vandt ikke. Og det var så den juleaften.

Næsten morgen tog vi over til Steven og byttede gaver. Stevens far, Pat, og Shucar var der også. Og så var det ellers på med det pæne tøj og afsted til julefrokost på vores lokale stamsted, Sleepers. Her mødtes vi med en masse andre, og fik en fin 3 retters menu - dejlig stemning og søde mennesker:

Vi kørte tilbage til reservatet sidst på eftermiddagen og en time før solnedgang tog vi på et game drive/sun downer sammen med Steven og hans far. Det havde været overskyet det meste af dagen, men lige som solen var ved at gå ned brød den igennem skyerne og jeg fik et ret fantastisk billede af en ægte julesolnedgang:

Tilbage i Stevens camp spillede vi lidt yahtzee, inden vi besluttede at det var ved at være sengetid. Jeg hoppede i bilen og satte kurs mod Makanyi. Jeg nåede lige at tænke "hvad nu hvis jeg møder en elefant" (den opmærksomme læser vil huske at han-elefanterne er i musth for tiden og derfor meget aggressive)...da jeg, på den mest snoede og bakkede vej i hele bushen, pludselig stod ansigt til ansigt med en kæmpe stor han-elefant. Som åbenlyst IKKE var i julestemning. Jeg slukkede omgående motoren og sad i lydløs spænding i et splitsekund og håbede naivt på at han ville miste interessen. Men nej. Jeg kan så oplyse at en Land Rover kan bakke pænt stærkt af mørkede snoede veje, omgivet af tykt-tykt buskads når den virkelig skal. Mine lygter nåede lige at fange glimtet af en sur elefant, da jeg kom ud hvor jeg kunne få vendt bilen og trykke speederen i bund. Med pulsen bankende helt ude i fingrene, drønede jeg derfra som var jeg med i Dakar Rally. Mit møde med elefanten betød at jeg måtte tage en stor omvej for at komme hjem...men det viste sig at være det værd: på steppen lige før lodgen løb jeg ind i en stor flok gnuer...og en helt nyfødt gnukalv. Jeg slukkede bilen og sad midt i flokken, og den lille gnukalv, som endnu ikke var helt sikker på hvem der var dens mor endnu, synes åbenbart at bilen var en god kandidat...så den kom helt op til bilen, og jeg overvvejde et splitsekund om jeg kunne have en gnu på mit værelse uden nogen ville opdage det. Dens (rigtige) mor synes dog ikke om idéen, og fik hurtigt styr på sin baby igen. Jeg nåede tilbage til lodgen uden yderligere action...men sikken en dag, Sikken en jul!

Min sidste dag på arbejde inden Nytårsferie i Waterberg, bød på giraf baby og zebra baby. Udtstyret med min fars objektiv, var jeg som et barn i en slikbutik, og knipsede løs. Det blev til følgende: