lørdag den 29. oktober 2011

Fantastiske plettede katte!

Det er nu et faktum, at geparder er verdens sejeste kattedyr. Vi har arbejdet med geparder i denne uge, og jeg må sige at jeg er forelsket: Jeg ÆLSKER geparder!

I Blue Canyon (dem vi også flyttede løver for), havde de 2 gepardbrødre der skulle slippes løs i reservatet. De har været i en "release boma" (en mindre indhegning) i et par måneder, for at de kunne vænne sig til området inden hele reservatet bliver deres legeplads. Vi var så heldige at få lov til at hjælpe til i denne spændende proces. Første trin i processen var, at dagen før de skulle slippes løs, skulle begge geparder bedøves, have taget prøver og den ene skulle have et radiohalsbånd på. Så en tidlig morgen, tog vi ud til Blue Canyon...med en mission.  I release boma'en "ventede " disse to flotte fyre på os:



Det er selvfølgelig en del nemmere at få ram på de dyr der nu skal bedøves, når de er i en indhegning...men nu er der jo så bare den detalje med, at geparder er verdens hurtigste landlevende dyr, så det tog alligevel lidt tid at få bedøvet begge brødre. Det lykkedes dog til sidst. Bror nr 2, var dog ikke heeelt bedøvet da vi kom hen til ham, så der skulle wrestles lidt, før Jeremy kunne få givet ham en sprøjte og han faldt helt i søvn. Altid spændende at starte morgenen med at se to fuldvoksne mænd prøve at afholde en gepard fra at stikke af, ved at holde den i halen...(det har jeg til jeres, formodentlige og fuldt forståelige, store skuffelse ingen billeder af).





Det var vildt at se størrelsesforskellen fra de løver vi har håndteret over de sidste par uger. Begge brødre vejede vel omkring 45 kg..og det set i forhold til den store hanløve på 230 kg. Vi blev og ventede på at de vågnede op igen, og da vi kunne komme ret tæt på, fik jeg et par gode skud af en noget groggy gepard - nu med halsbånd på:


Er det bare mig, eller er det et meget bebrejdende blik?

Næsten morgen skulle de to brødre så slippes løs. Noget der burde være så simpelt som at åbne lågen og lade dem løbe ud. Men nej, de skulle hjælpes lidt, så vi måtte ind i boma'en og danne en ring omkring dem for at få dem ned mod lågen:


Bror nummer 2 forstod ret hurtigt budskabet, og satte kursen mod friheden:




Det var lidt en anden sag med bror nummer 1 - men kan man bebrejde ham? I forhold til det store reservat er bomaen jo et 5-stjernet hotel, med room service og det hele:




Kreativ løsning for at slippe for frihed?
Det endte med at vi efterlod ham i bomaen med døren åben...i håbet om at han ville have fundet ud selv, inden vi kom tilbage morgenen efter, med den hun gepard der skal være i bomaen i et par måneder, inden hun også slippes løs i reservatet. Planen lykkedes, og næste morgen kunne vi slippe en flot hun gepard løs i bomaen:



Jeg føler mig enormt priviligeret over at have været med til det her - en fantastisk oplevelse! Fik jeg nævnt at jeg elsker geparder...?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar